Social arv - set i et kritisk realistisk perspektiv - VIA University College

More documents

Recommendations

Info

gjort op med den side af den sociale arv, der fastholdes ved en træghed i den sociale mobilitet i rekrutteringen til de videregående uddannelser.” (Hermann 1995:218). Jeg hæfter mig ved Hermanns formulering af, at bruddet netop sker, når der er gunstige forudsætninger til stede, en opfattelse, der harmonerer med en kritisk realistisk forståelse. På den anden side fremhæver Hermann, at den økonomiske afmatning går ”hårdest ud over de tilbageværende grupper, der i forvejen er svagt udrustede i uddannelsesmæssig henseende.” (s. 218). Rationaliseringer på virksomhederne indebærer bl.a., at en masse arbejdspladser, som har været besat med ikke-uddannet arbejdskraft, nu bortfalder. Det, der efterspørges, er personer med relevante kvalifikationer. Man kunne tilføje, at der på denne måde efter skolens sortering af eleverne, kommer en ny sortering, nemlig arbejdsmarkedets. Det betyder, at ikke blot skolen, men i allerhøjeste grad også arbejdsmarkedet er med til at formidle den sociale arv. Hvis arbejdsmarkedet havde været åbent og rummeligere, var det måske aldrig kommet til at gå, sådan som det gik med ”de sociale tabere” og dem med ”den sociale arv”. Leif Hermann sætter i lighed med flere andre social arv i forbindelse med fattigdom og inddrager i den sammenhæng Jonsson, der indgående ”har beskæftiget sig med den side af problemet social arv, der handler om, at en bestemt uønsket adfærd nedarves gennem generationer.” (Hermann 1995: 218). Hermann taler altså om ”adfærd”, der nedarves, men sat ind i en strukturel ramme. Jonssons hovedtese er, ”at det allertidligste miljø sætter sit præg på mennesket, så det senere må trækkes med dette miljø som et handicap under opvæksten og senere i livet” (Hermann 1995:219). I Hermanns fortolkning er social arv for den enkelte altså et handicap, men også et tilknytningsforhold: ”Med andre ord er vi stærkt knyttet til det opvækstmæssige udgangspunkt socialt og kulturelt. Så stærkt, at nogen udstødes, eller med Jonssons ord aldrig indlemmes i et udviklende fællesskab.” (Hermann 1995: 219). Uddannelsessystemet har, som 68
Hermann ser det, bidraget til at anvise vejen ud af den sociale arv (s. 220). Samtidig har fattigdommen lagt grunden til ”skabelsen af et fattigdomsproletariat” (subsistensløse, forsorgshjemsklientel mfl.). Nogle i denne gruppe stammer ifølge SFI fra ”den gruppe, der blev tabere som følge af stigningen i arbejdsløsheden i slutningen af 1970erne” (Hermann 1995: 220). Ud over at passe på denne gruppe af ”absolut fattige” passer Jonssons karakteristik endvidere på ”en ikke ubetydelig gruppe mennesker, der lever i den såkaldte relative fattigdom” (s. 220). Endelig peger Hermann på, at grupper af børn med betegnelser som ”de forsømte børn, de truede børn og problembørn” formentlig kommer fra den gruppe, der er blevet omtalt som de relativt fattige (s. 222). ”Altså, at der endnu engang er tale om en videregivelse af social arv i den forstand, at børnene rammes af de samme sociale udstødningsprocesser, som deres forældre har måttet tåle.” (s. 222). Med baggrund i Else Christensens undersøgelser i Trængte familier (1991), når Hermann således frem til, at: ”Et fælles træk for disse familier, der befinder sig i risikozonen, er, at det er de færreste, der har afsluttet en uddannelse efter skolegangen, og at familien helt eller delvis forsørges af overførselsindkomster.” (Hermann 1995:223). Det er her bemærkelsesværdigt, at Hermann ser socialt udstødte, ”tabere” og relativt fattige som kategorier, der er socialt og historisk producerede, dvs. resultater af sociale processer i samfundet, og herunder primært udstødelsesprocesser. At de ender op i denne position (outcome), er ikke alene en effekt af processer i familien og opvæksten, men måske frem for alt et resultat af sociale processer i ”konkurrencesamfundet”, den kapitalistiske markedsøkonomi. Social arv kan i denne forståelse ikke ses som isoleret fra de strukturelle forhold, der virker i de sociale kontekster, som disse mennesker indgår i. Det er endvidere bemærkelsesværdigt, at begrebet social arv hos Hermann ikke alene anvendes med henblik på at udforske uddannelsesmæssige sammenhænge, og herunder specielt ”opadgående social 69
Page 1 and 2:
Social arv - set i et kritisk reali
Page 3 and 4:
Indhold Forord ....................
Page 5 and 6:
Forord Projektet om ”Social arv -
Page 7:
socialt arbejde, som på forskellig
Page 10 and 11:
1. Problemstilling Udgangspunktet f
Page 12 and 13:
Sayer 2000: 21). De kvantitative un
Page 14 and 15:
de problemer, som måtte ligge i Mo
Page 16 and 17:
1.3. Det teoretiske perspektivs bet
Page 18 and 19: som findes i den danske litteratur
Page 20 and 21: Denne mekanisme eller disse mekanis
Page 22 and 23: med fysisk afstraffelse. Vold blive
Page 24 and 25: plet, at den individuelle adfærd i
Page 26 and 27: sagsforståelse vil understrege kon
Page 28 and 29: fattelse end positivismens (omfatte
Page 30 and 31: ning af omfanget af social arv. Men
Page 32 and 33: 2.1. En præcis og entydig definiti
Page 34 and 35: Molin & Ågren 1991: 134-147). Menn
Page 36 and 37: ud i disse trinvise fiaskoer. De va
Page 38 and 39: Jonsson fra starten har udvalgt de
Page 40 and 41: De kritiserer endvidere tendensen t
Page 42 and 43: arv, at ”arv” ikke opfattes som
Page 44 and 45: en er helt udslidt, hun magter ikke
Page 46 and 47: vilkår blev også senere hen i liv
Page 48 and 49: står” (Rold Andersen 1966: 20f).
Page 50 and 51: 2.8. Uddannelsernes formidling af d
Page 52 and 53: Fridberg og Nørregaard nævner den
Page 54 and 55: 2.9. Social arv i socialpolitisk pe
Page 56 and 57: sats”, men Socialkommissionen til
Page 58 and 59: deres børn ikke skal opleve den ul
Page 60 and 61: velserne. Man tenderer til at forve
Page 62 and 63: vi sædvanligvis lægger i dette be
Page 64 and 65: fremtid med nye vilkår for mennesk
Page 66 and 67: dier, holdninger og anskuelser er d
Page 70 and 71: mobilitet”, men også med henblik
Page 72 and 73: opmærksom på, foreligger der alts
Page 74 and 75: I kapitlet berøres endvidere tilgr
Page 76 and 77: legerede mennesker står overfor. D
Page 78 and 79: der fattige, der undlader at gøre
Page 80 and 81: I det førstnævnte begreb ligger d
Page 82 and 83: tiske tiltag mod fattigdommen end s
Page 84 and 85: “Cycle of poverty” og “intege
Page 86 and 87: (1974) fra fødslen og frem til der
Page 88 and 89: Mennesker kan opfattes som “trapp
Page 90 and 91: (inheritance), når man skal forkla
Page 92 and 93: måde. Der kan fx være tale om en
Page 94 and 95: from many possible ones.” (Willis
Page 96 and 97: planlægning, men snarere af de fat
Page 98 and 99: ar skylden for at genskabe deres eg
Page 100 and 101: derede fire familier. I deres konkl
Page 102 and 103: For at illustrere aktuel amerikansk
Page 104 and 105: transmissionsproces og betragter pr
Page 106 and 107: struktur ved at være forandringsag
Page 108 and 109: Følgelig får den intergeneratione
Page 110 and 111: og hvordan disse ressourcers effekt
Page 112 and 113: sto mindre kan de dog pege på, at
Page 114 and 115: mission of economic status” og
Page 116 and 117: Miles Corak kommer bl.a. ind på de
Page 118 and 119:
overføres belastninger eller afmag
Page 120 and 121:
streret problemer af den art, som i
Page 122 and 123:
oretiske grundantagelser, som kende
Page 124 and 125:
I et kritisk realistisk perspektiv
Page 126 and 127:
Det er ifølge Danermark et al. (19
Page 128 and 129:
sorte boks og gøre den gennemskuel
Page 130 and 131:
dette ikke tages til indtægt for,
Page 132 and 133:
4.8. Intensive og ekstensive metode
Page 134 and 135:
lustrerer ud over fastholdelse i kr
Page 136 and 137:
kan eksistere, uanset om de bliver
Page 138 and 139:
undertiden, at situationen er overd
Page 140 and 141:
I den næste case er udgangspunktet
Page 142 and 143:
Vi har som udgangspunkt et objekt (
Page 144 and 145:
nedtrykthed på grund af arbejdslø
Page 146 and 147:
gig af en række konkrete omstændi
Page 148 and 149:
frem til, hvad det er for en social
Page 150 and 151:
setilstand. ”Hvorvidt de ’onde
Page 152 and 153:
den sociale arv blevet til gennem h
Page 154 and 155:
ikke er så hyppigt endda. Vi står
Page 156 and 157:
og de manglende valgmuligheder, som
Page 158 and 159:
Litteratur Abrahamowitz, Finn (1999
Page 160 and 161:
Browne, Ken (1998): An Introduction
Page 162 and 163:
Ejrnæs, Morten (1999): Social arv
Page 164 and 165:
Jerlang, Espen & Jesper Jerlang (19
Page 166 and 167:
Moen, Erickson & Dempster-McClain (
Page 168 and 169:
Socialkommissionen, udg. (1992) De
show all

Social arv - set i et kritisk realistisk perspektiv - VIA University College

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?