Social arv - set i et kritisk realistisk perspektiv - VIA University College

More documents

Recommendations

Info

Molin & Ågren 1991: 134-147). Mennesker fra forskellige samfundsklasser bliver på forskellig vis præget af den baggrund, de stammer fra, og så længe vi lever i et klassesamfund, har ens klassebaggrund betydning for, hvordan det går én senere hen i livet. Ikke blot har socialiseringen en central betydning for ens vurderinger og opfattelser, men klassebaggrunden kan ifølge Molin & Ågren direkte afsætte et ”klassestempel” på børnene. De hævder således, at klassetilhørsforholdet formes allerede i barnets fire-fem første leveår (Molin & Ågren 1991:10). En af de interviewede personer i bogen Klassresan (1991) fortæller: ”Jeg så, hvordan min barndom havde styret alle mine valg i livet.” (Molin & Ågren 1991: 100). At komme fra arbejderklassen kan i forlængelse heraf opfattes som ”et handicap”, der ikke uden videre overvindes gennem senere socialiseringsprocesser i uddannelsessystemet (Molin & Ågren 1991: 112). Den svenske etnolog Orvar Löfgren har i et interview givet udtryk for, at mennesker ikke så gerne skriver eller taler om klasse, når de mindes det fortidige. Det findes der mange gode grunde til, siger han. Grunde, som varierer, afhængigt af, hvilket miljø man kommer fra. Skam, ydmygelser eller hjælpeløshed er sådan noget, som findes med i minderne hos dem fra arbejderklassen. For dem, som kommer oppefra, kan indsigten i, at de har været privilegerede, være ubehagelig, eftersom den kan skabe skyldfølelser for, at andre er blevet udnyttet (Molin & Ågren 1991: 25). Jeg har hermed fremhævet nogle af de centrale forståelser, som ligger til grund for min opfattelse af, at man ikke kan – og ikke bør - afskaffe begrebet social arv. Men for at gå tilbage til starten, vil jeg begynde med kort at gøre rede for Gustav Jonssons oprindelige udmøntning af begrebet. 2.2. Gustav Jonssons begreb om social arv Den svenske børnepsykiater Gustav Jonsson fremførte første gang teorien om ”den sociale arv” i sin doktordisputats Delinquent Boys, their Parents and Grandparents fra 1967. 34
Denne afhandling blev to år senere udgivet i en populærudgave på svensk, hvor den fik titlen Det sociala arvet (1969). Selv om Jonsson i denne bog indrømmer, at begrebet social arv ”är dunkel, mångtydig og kanske suggestiv i fel riktning” (1969: 10), så fremsætter han dog sin ”teori om socialt arv” (1969: 10). Teorien fremlægger Jonsson på 17 sider i bogen. Den er primært baseret på kliniske iagttagelser af et materiale (305 kriminelle drenge anbragt i børnebyen Skå, sammenlignet med 222 ”almindelige” drenge fra Stockholm), og dette materiale betragtes mod litteraturstudier. Børnebyen Skå er en institution for problembørn tæt ved Stockholm. Dens virksomhed startede i 1947 og tog sigte på at resocialisere utilpassede og asociale drenge i alderen 7- 15 år. Den centrale problemstilling i undersøgelsen var: Hvilke er de udvalgsfaktorer, som bestemmer, hvorfor der i den store mængde af skoledrenge i Stockholm, som begår kriminalitet, udkrystalliserer sig en lille gruppe, som bliver så belastet, at den havner på Skå? (Jonsson 1969: 56f). Jonsson konstaterer her, at fattigdom og elendighed fra tidligere generationer findes i overmåde hos de pågældende Skådrenges familier. Social arv bliver derfor hos Jonsson ”en udvikling, som strækker sig gennem generationer” (s. 55). Der er tale om, at ”vanskeligheder og handicap rammer visse familier indtil tredje og fjerde led” (s. 55). - Et sådant flergenerationsperspektiv findes i øvrigt i Sverige også anlagt af Sven Hessle i dennes studie af familier, der falder fra hinanden. Hessle følger her ”den klassiske tanke om den sociale arvs betydning som transformation af problemer gennem flere generationer” (Hessle 1988: 209). Den ugunstige barndom betragter Jonsson som første trin i en udviklingsproces, der fortsætter med en person, som også mislykkes som voksent samfundsmedlem: mislykket i forældrerollen, fiasko i erhvervslivet, misfornøjet i ægteskabet, ude af stand til at leve op til forældrerollen, mistro overfor omverdenen. De drenge, som kom under behandling på Skå, havde ifølge Jonsson allerede påbegyndt vandringen 35
Page 1 and 2: Social arv - set i et kritisk reali
Page 3 and 4: Indhold Forord ....................
Page 5 and 6: Forord Projektet om ”Social arv -
Page 7: socialt arbejde, som på forskellig
Page 10 and 11: 1. Problemstilling Udgangspunktet f
Page 12 and 13: Sayer 2000: 21). De kvantitative un
Page 14 and 15: de problemer, som måtte ligge i Mo
Page 16 and 17: 1.3. Det teoretiske perspektivs bet
Page 18 and 19: som findes i den danske litteratur
Page 20 and 21: Denne mekanisme eller disse mekanis
Page 22 and 23: med fysisk afstraffelse. Vold blive
Page 24 and 25: plet, at den individuelle adfærd i
Page 26 and 27: sagsforståelse vil understrege kon
Page 28 and 29: fattelse end positivismens (omfatte
Page 30 and 31: ning af omfanget af social arv. Men
Page 32 and 33: 2.1. En præcis og entydig definiti
Page 36 and 37: ud i disse trinvise fiaskoer. De va
Page 38 and 39: Jonsson fra starten har udvalgt de
Page 40 and 41: De kritiserer endvidere tendensen t
Page 42 and 43: arv, at ”arv” ikke opfattes som
Page 44 and 45: en er helt udslidt, hun magter ikke
Page 46 and 47: vilkår blev også senere hen i liv
Page 48 and 49: står” (Rold Andersen 1966: 20f).
Page 50 and 51: 2.8. Uddannelsernes formidling af d
Page 52 and 53: Fridberg og Nørregaard nævner den
Page 54 and 55: 2.9. Social arv i socialpolitisk pe
Page 56 and 57: sats”, men Socialkommissionen til
Page 58 and 59: deres børn ikke skal opleve den ul
Page 60 and 61: velserne. Man tenderer til at forve
Page 62 and 63: vi sædvanligvis lægger i dette be
Page 64 and 65: fremtid med nye vilkår for mennesk
Page 66 and 67: dier, holdninger og anskuelser er d
Page 68 and 69: gjort op med den side af den social
Page 70 and 71: mobilitet”, men også med henblik
Page 72 and 73: opmærksom på, foreligger der alts
Page 74 and 75: I kapitlet berøres endvidere tilgr
Page 76 and 77: legerede mennesker står overfor. D
Page 78 and 79: der fattige, der undlader at gøre
Page 80 and 81: I det førstnævnte begreb ligger d
Page 82 and 83: tiske tiltag mod fattigdommen end s
Page 84 and 85:
“Cycle of poverty” og “intege
Page 86 and 87:
(1974) fra fødslen og frem til der
Page 88 and 89:
Mennesker kan opfattes som “trapp
Page 90 and 91:
(inheritance), når man skal forkla
Page 92 and 93:
måde. Der kan fx være tale om en
Page 94 and 95:
from many possible ones.” (Willis
Page 96 and 97:
planlægning, men snarere af de fat
Page 98 and 99:
ar skylden for at genskabe deres eg
Page 100 and 101:
derede fire familier. I deres konkl
Page 102 and 103:
For at illustrere aktuel amerikansk
Page 104 and 105:
transmissionsproces og betragter pr
Page 106 and 107:
struktur ved at være forandringsag
Page 108 and 109:
Følgelig får den intergeneratione
Page 110 and 111:
og hvordan disse ressourcers effekt
Page 112 and 113:
sto mindre kan de dog pege på, at
Page 114 and 115:
mission of economic status” og
Page 116 and 117:
Miles Corak kommer bl.a. ind på de
Page 118 and 119:
overføres belastninger eller afmag
Page 120 and 121:
streret problemer af den art, som i
Page 122 and 123:
oretiske grundantagelser, som kende
Page 124 and 125:
I et kritisk realistisk perspektiv
Page 126 and 127:
Det er ifølge Danermark et al. (19
Page 128 and 129:
sorte boks og gøre den gennemskuel
Page 130 and 131:
dette ikke tages til indtægt for,
Page 132 and 133:
4.8. Intensive og ekstensive metode
Page 134 and 135:
lustrerer ud over fastholdelse i kr
Page 136 and 137:
kan eksistere, uanset om de bliver
Page 138 and 139:
undertiden, at situationen er overd
Page 140 and 141:
I den næste case er udgangspunktet
Page 142 and 143:
Vi har som udgangspunkt et objekt (
Page 144 and 145:
nedtrykthed på grund af arbejdslø
Page 146 and 147:
gig af en række konkrete omstændi
Page 148 and 149:
frem til, hvad det er for en social
Page 150 and 151:
setilstand. ”Hvorvidt de ’onde
Page 152 and 153:
den sociale arv blevet til gennem h
Page 154 and 155:
ikke er så hyppigt endda. Vi står
Page 156 and 157:
og de manglende valgmuligheder, som
Page 158 and 159:
Litteratur Abrahamowitz, Finn (1999
Page 160 and 161:
Browne, Ken (1998): An Introduction
Page 162 and 163:
Ejrnæs, Morten (1999): Social arv
Page 164 and 165:
Jerlang, Espen & Jesper Jerlang (19
Page 166 and 167:
Moen, Erickson & Dempster-McClain (
Page 168 and 169:
Socialkommissionen, udg. (1992) De
show all

Social arv - set i et kritisk realistisk perspektiv - VIA University College

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?