Social arv - set i et kritisk realistisk perspektiv - VIA University College

More documents

Recommendations

Info

måde. Der kan fx være tale om en bogstavelig arv på basis af et erhverv, på landet fx arv af en gård. Det var tidligere meget almindeligt, at der var et højt niveau for ”occupational inheritance” blandt landmænd. Et erhverv kan eksempelvis ’arves’ via kvalifikationer. Blandt elitegrupper som fx læger kan der være en høj grad af ”occupational inheritance”. En klassestruktur skabes og forandres over tid (jfr. Connell 1977: 183). For at vare ved må den på en eller anden måde reproduceres fra dag til dag og fra generation til generation. Den proces, hvorigennem den reproduceres, har især to aspekter, dels de processer, der fordeler (distribuerer) mennesker blandt de positioner, der er i klassestrukturen, og dels de processer, hvorigennem en struktur af positioner bliver opretholdt. ”Erhvervsmæssig arv” og ”social mobilitet” er begreber der referer til den første af disse former for reproduktion. Begrebet ”reproduktion af produktionsrelationerne” i marxistisk teori refererer til den sidstnævnte. Det er sådan, at strukturen kan bestå på trods af, at der inden for den er familier, der cirkulerer fra generation til generation. Dette er vigtigt, fordi, som Connell (1977: 183) peger på, vidnesbyrd om inter-generationel mobilitet somme tider bliver taget som vidnesbyrd om fraværet af en klassestruktur eller endda om et klasseløst samfund. Ifølge Connell spiller den personlige socialisation en rolle i begge ovennævnte processer (Connell 1977: 185-189). De franske sociologer Bourdieu og Passeron belyser i deres studie Reproduktionen (1970), hvordan undervisningssystemet bidrager til reproduktionen af strukturen i klasseforholdene. Ved at belyse de ulige chancer for adgang til universitetet sætter studiet fokus på mekanismer, der garanterer den sociale reproduktion. Habitus forstået som det princip, der genererer praksisser, der reproducerer objektive strukturer, bliver her en afgørende mekanisme (Bourdieu & Passeron 2000: 54). Forfatterne hævder således, at børn fra forskellige sociale klasser har ulige chancer for succes i skolen. Forklaringen herpå kan ligge i afstanden mellem den 92
habitus, som skolen forsøger at indpode i børnene, og den habitus, der er blevet indpodet af alle tidligere former for pædagogisk arbejde og i sidste ende af familien (Bourdieu & Passeron 2000: 97). Social herkomst har på denne måde en afgørende betydning for succes i uddannelsessystemet. Der synes således at være en direkte forbindelse mellem besiddelsen af kulturel kapital og graden af succes (s.100). Det forspring, som studerende fra overklassen har, bliver stadig mere markant, hvorimod børn fra arbejderklassen ikke har samme chancer for at få adgang til de videregående uddannelser. På grundlag heraf kunne man spørge: Kan den sociale arv forstås som habitus, en indpodning, der producerer en varig prægning, en inderliggjort disposition? Eller får vi herved kun en ny determinisme ind i billedet? Blot er det nu ikke den biologiske arv, der determinerer, men i stedet habitusen (Jeg vender i kapitel 4 tilbage til dette spørgsmål). Men hvordan går det nu til, at arbejderdrenge får arbejderklassejobs? Dette spørgsmål stillede den engelske kulturforsker Paul Willis i Learning to Labour: How working class Kids get working Class Jobs, et nu klassisk studie fra 1970erne. Ifølge Willis er det drengenes egen kultur, der blokerer for undervisningen og på denne måde forhindrer realiseringen af målene i den liberale uddannelsespolitik. Drengenes modstand mod skolens autoriteter bliver derved medvirkende til at forberede dem på arbejdertilværelsen. Samtidig kan Willis gøre op med opfattelser, som vil se de kulturelle former som automatiske reflekser af strukturelle og økonomiske determinanter (så som klassebaggrund, geografisk placering, den lokale mulighedsstruktur og uddannelsesresultater). Selv om vi siger, at disse variabler determinerer jobvalget, står vi stadig med de problemer, som ligger i beslutningstagningen og den beredvillige accept af de begrænsede muligheder. ”To quote the larger factors is really no form of explanation at all. It does not identify a chain or set of causalities which indicate particular outcomes 93
Page 1 and 2:
Social arv - set i et kritisk reali
Page 3 and 4:
Indhold Forord ....................
Page 5 and 6:
Forord Projektet om ”Social arv -
Page 7:
socialt arbejde, som på forskellig
Page 10 and 11:
1. Problemstilling Udgangspunktet f
Page 12 and 13:
Sayer 2000: 21). De kvantitative un
Page 14 and 15:
de problemer, som måtte ligge i Mo
Page 16 and 17:
1.3. Det teoretiske perspektivs bet
Page 18 and 19:
som findes i den danske litteratur
Page 20 and 21:
Denne mekanisme eller disse mekanis
Page 22 and 23:
med fysisk afstraffelse. Vold blive
Page 24 and 25:
plet, at den individuelle adfærd i
Page 26 and 27:
sagsforståelse vil understrege kon
Page 28 and 29:
fattelse end positivismens (omfatte
Page 30 and 31:
ning af omfanget af social arv. Men
Page 32 and 33:
2.1. En præcis og entydig definiti
Page 34 and 35:
Molin & Ågren 1991: 134-147). Menn
Page 36 and 37:
ud i disse trinvise fiaskoer. De va
Page 38 and 39:
Jonsson fra starten har udvalgt de
Page 40 and 41:
De kritiserer endvidere tendensen t
Page 42 and 43: arv, at ”arv” ikke opfattes som
Page 44 and 45: en er helt udslidt, hun magter ikke
Page 46 and 47: vilkår blev også senere hen i liv
Page 48 and 49: står” (Rold Andersen 1966: 20f).
Page 50 and 51: 2.8. Uddannelsernes formidling af d
Page 52 and 53: Fridberg og Nørregaard nævner den
Page 54 and 55: 2.9. Social arv i socialpolitisk pe
Page 56 and 57: sats”, men Socialkommissionen til
Page 58 and 59: deres børn ikke skal opleve den ul
Page 60 and 61: velserne. Man tenderer til at forve
Page 62 and 63: vi sædvanligvis lægger i dette be
Page 64 and 65: fremtid med nye vilkår for mennesk
Page 66 and 67: dier, holdninger og anskuelser er d
Page 68 and 69: gjort op med den side af den social
Page 70 and 71: mobilitet”, men også med henblik
Page 72 and 73: opmærksom på, foreligger der alts
Page 74 and 75: I kapitlet berøres endvidere tilgr
Page 76 and 77: legerede mennesker står overfor. D
Page 78 and 79: der fattige, der undlader at gøre
Page 80 and 81: I det førstnævnte begreb ligger d
Page 82 and 83: tiske tiltag mod fattigdommen end s
Page 84 and 85: “Cycle of poverty” og “intege
Page 86 and 87: (1974) fra fødslen og frem til der
Page 88 and 89: Mennesker kan opfattes som “trapp
Page 90 and 91: (inheritance), når man skal forkla
Page 94 and 95: from many possible ones.” (Willis
Page 96 and 97: planlægning, men snarere af de fat
Page 98 and 99: ar skylden for at genskabe deres eg
Page 100 and 101: derede fire familier. I deres konkl
Page 102 and 103: For at illustrere aktuel amerikansk
Page 104 and 105: transmissionsproces og betragter pr
Page 106 and 107: struktur ved at være forandringsag
Page 108 and 109: Følgelig får den intergeneratione
Page 110 and 111: og hvordan disse ressourcers effekt
Page 112 and 113: sto mindre kan de dog pege på, at
Page 114 and 115: mission of economic status” og
Page 116 and 117: Miles Corak kommer bl.a. ind på de
Page 118 and 119: overføres belastninger eller afmag
Page 120 and 121: streret problemer af den art, som i
Page 122 and 123: oretiske grundantagelser, som kende
Page 124 and 125: I et kritisk realistisk perspektiv
Page 126 and 127: Det er ifølge Danermark et al. (19
Page 128 and 129: sorte boks og gøre den gennemskuel
Page 130 and 131: dette ikke tages til indtægt for,
Page 132 and 133: 4.8. Intensive og ekstensive metode
Page 134 and 135: lustrerer ud over fastholdelse i kr
Page 136 and 137: kan eksistere, uanset om de bliver
Page 138 and 139: undertiden, at situationen er overd
Page 140 and 141: I den næste case er udgangspunktet
Page 142 and 143:
Vi har som udgangspunkt et objekt (
Page 144 and 145:
nedtrykthed på grund af arbejdslø
Page 146 and 147:
gig af en række konkrete omstændi
Page 148 and 149:
frem til, hvad det er for en social
Page 150 and 151:
setilstand. ”Hvorvidt de ’onde
Page 152 and 153:
den sociale arv blevet til gennem h
Page 154 and 155:
ikke er så hyppigt endda. Vi står
Page 156 and 157:
og de manglende valgmuligheder, som
Page 158 and 159:
Litteratur Abrahamowitz, Finn (1999
Page 160 and 161:
Browne, Ken (1998): An Introduction
Page 162 and 163:
Ejrnæs, Morten (1999): Social arv
Page 164 and 165:
Jerlang, Espen & Jesper Jerlang (19
Page 166 and 167:
Moen, Erickson & Dempster-McClain (
Page 168 and 169:
Socialkommissionen, udg. (1992) De
show all

Social arv - set i et kritisk realistisk perspektiv - VIA University College

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?