Social arv - set i et kritisk realistisk perspektiv - VIA University College

Jonsson fra starten har udvalgt de sværeste tilfælde, dvs.
de drenge, der er blevet anbragt på institutionen Skå. Med
en prospektiv, longitudinel undersøgelse ville vi ikke længere
få det indtryk af en uundgåelig hændelseskæde, som det
retrospektive design kan give. Og frem for alt ville et prospektivt
undersøgelsesdesign have ført til et helt andet undersøgelsesresultat.
Det kunne fx være, at de fleste børn,
som vokser op under belastende vilkår, ”klarer sig fint”.
Konklusionen ville heller ikke længere kunne være, at bestemte
børns skæbner var forudbestemte. Dette forhold, at
visse baggrundsfaktorer nok kan skabe mindre gode forudsætninger
for et barns udvikling, men ikke afgør dets fremtid,
blev imidlertid allerede påpeget af den polsk-svenske
sociolog Jerzy Sarnecki i 1981 i en kritik af Jonssons teori
(Sarnecki 1981: 146).
Bo Vinnerljung stiller i sin artikel ikke krav om, at begrebet
om social arv skal afskaffes, men han kritiserer i et interview
i Socialrådgiveren den determinisme og automatik, der
knytter sig til det (Barfoed 1999: 3-5). Vinnerlung kritiserer
de simple årsags-virkningssammenhænge, som begrebet
har bidraget til at fastslå. ”At være barn af en alkoholiker
betyder ikke automatisk, at du selv bliver alkoholiker”, siger
han. ”Majoriteten af børn, som vokser op under udsatte forhold,
fungerer nogenlunde ok som voksne (…) Det er simpelthen
på høje tid at rive det deterministiske syn på udsatte
børns fremtid ned, som den sociale arv er blevet synonym
med.”(Barfoed 1999: 5).
Det afgørende nye, der kommer ind med Morten Ejrnæs kritik
af begrebet, er, at han ud over at kritisere den deterministiske
opfattelse af begrebet hos visse forskere, går videre
til et generelt krav om afskaffelse af begrebet: ”Alt i alt bør
begrebet social arv i denne betydning (dvs. social arv i
Jonssonsk forstand, SAA) derfor afskaffes som et fagligt begreb
både inden for forskning og praktisk socialt arbejde.”
(Ejrnæs et al. 2004: 64).
38