Social arv - set i et kritisk realistisk perspektiv - VIA University College

sats”, men Socialkommissionen tilføjer også ”en ny dimension”:
”afhængighed af overførsler går også i arv” (Sortering
for livet: 11).
Af kommissionens undersøgelser fremgik det således, at
”børn af forældre, som er ’ude af erhverv’, er de dårligst
uddannede, idet næsten to tredjedele ikke har erhvervskompetence”
(s. 11). Af ikke-faglærte arbejderes børn stod
desuden ca. halvdelen i denne uddannelsesmæssigt svage
position. Unge fra familierne i kategorien ’ude af erhverv’
eller ’ikke-faglærte’ viser sig således at være dem, der i
årene 1981-89 var længst på dagpenge eller kontanthjælp
(s. 11). En del af forklaringen på denne skæve fordeling ligger
ifølge Socialkommissionen formentlig i uddannelsen,
men en anden forklaring er sammenhængen mellem forældrenes
socio-økonomiske gruppering og deres ressourcer til
at bistå børnene økonomisk, når noget går skævt.” (s. 12).
Ud over at spørge om, hvad der skal til for at bryde ”arveloven”,
spørger forfatterne: ”Er der også holdningsforskelle,
der går i arv?” (s. 11). De besvarer ikke dette spørgsmål,
men det tangerer den diskussion, der – primært anført af
den politiske højrefløj – samtidig blev ført i både i England
og USA om en påstået ”afhængighedskultur” (mere herom i
kapitel 3).
Senere kom den sociale arv igen på den politiske dagorden,
da regeringen i 1999 nedsatte et udvalg om social arv med
det formål at ”styrke indsatsen for at bryde den negative
sociale arv” (Regeringsudvalget om social arv 1999: 7). Til
brug for udvalgsarbejdet blev der bestilt en oversigt over
foreliggende publiceret viden om social arv (Ekspertgruppen
om social arv 1999).
2.10. Psykologiske perspektiver på social arv
Den sociale arv har mange aspekter. Herunder det psykologiske.
Med en kritisk realistisk terminologi kunne man sige,
at psykologer primært har været optaget af at identificere
de psykologiske mekanismer, der formidler en social arv. I
56