Social arv - set i et kritisk realistisk perspektiv - VIA University College
Social arv - set i et kritisk realistisk perspektiv - VIA University College
Social arv - set i et kritisk realistisk perspektiv - VIA University College
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
ud i disse trinvise fiaskoer. De var tredje generation af en<br />
familie, hvor man allerede tidligere havde undersøgt forældre<br />
og mor- og farforældrene. Karakteristisk for Jonssons<br />
definition af social <strong>arv</strong> er således, at den omfatter tre generationer,<br />
og at den har en kumulativ, ophobende karakter,<br />
således at den antages at virke – og forøges – gennem generationerne.<br />
Udgangspunkter for teorien var dels psykiatriske og psykoanalytiske<br />
og dels sociologiske forklaringsmodeller. Til de<br />
førstnævnte kan henregnes psykodynamiske teorier, bl.a.<br />
Bowlby og Eriksson, og under de sociologiske teorier nævner<br />
Jonsson Chicagoskolens teorier om delkulturer og teorier<br />
om ”status-frustrering” knytt<strong>et</strong> til de klasseb<strong>et</strong>onede<br />
ulemper, som d<strong>et</strong> indebærer at leve i <strong>et</strong> underprivileger<strong>et</strong><br />
miljø (Cohen, Cloward & Ohlin) samt kriminologisk litteratur.<br />
Jonsson fremhæver selv, at hans teori har visse berøringspunkter<br />
med disse tankegange. I disputatsen kommer<br />
Jonsson endvidere ind på Marx´ fremmedgørelsesbegreb og<br />
Mertons anomibegreb. Endvidere er Jonssons studie tydeligvis<br />
inspirer<strong>et</strong> af antropologen Oscar Lewis´ studier af ”fattigdommens<br />
kultur” i Mellemamerika. Så helt uden teor<strong>et</strong>isk<br />
fundament kan man ikke sige, at teorien er. Desuden taler<br />
Jonsson om ”d<strong>et</strong> asociale familiesyndrom”, en negativ<br />
grundstemning og utilfredshed hos forældrene, som <strong>et</strong> hyppigt<br />
genkommende kend<strong>et</strong>egn hos familierne.<br />
Teorien om social <strong>arv</strong> er i Jonssons opfattelse en komplementærteori,<br />
dvs. den udelukker ikke andre forklaringsmodeller,<br />
men kan meg<strong>et</strong> vel udgøre en kompl<strong>et</strong>tering til andre<br />
forklaringsmuligheder. D<strong>et</strong> indebærer bl.a., siger Jonsson,<br />
at også gen<strong>et</strong>isk <strong>arv</strong> kan have spill<strong>et</strong> en rolle.<br />
D<strong>et</strong> er på denne baggrund uforståeligt, at Ejrnæs <strong>et</strong> al. kan<br />
hævde, at Jonsson ikke henviser til teor<strong>et</strong>iske referencerammer<br />
(Ejrnæs <strong>et</strong> al. 2004: 20). Måske kan d<strong>et</strong> skyldes, at<br />
de udelukkende forholder sig til afhandlingen fra 1967, Delinquent<br />
Boys, their Parents and Grandparents, og ikke kigger<br />
på populærudgaven fra 1969 eller senere værker.<br />
36