Social arv - set i et kritisk realistisk perspektiv - VIA University College

More documents

Recommendations

Info

sats”, men Socialkommissionen tilføjer også ”en ny dimension”: ”afhængighed af overførsler går også i arv” (Sortering for livet: 11). Af kommissionens undersøgelser fremgik det således, at ”børn af forældre, som er ’ude af erhverv’, er de dårligst uddannede, idet næsten to tredjedele ikke har erhvervskompetence” (s. 11). Af ikke-faglærte arbejderes børn stod desuden ca. halvdelen i denne uddannelsesmæssigt svage position. Unge fra familierne i kategorien ’ude af erhverv’ eller ’ikke-faglærte’ viser sig således at være dem, der i årene 1981-89 var længst på dagpenge eller kontanthjælp (s. 11). En del af forklaringen på denne skæve fordeling ligger ifølge Socialkommissionen formentlig i uddannelsen, men en anden forklaring er sammenhængen mellem forældrenes socio-økonomiske gruppering og deres ressourcer til at bistå børnene økonomisk, når noget går skævt.” (s. 12). Ud over at spørge om, hvad der skal til for at bryde ”arveloven”, spørger forfatterne: ”Er der også holdningsforskelle, der går i arv?” (s. 11). De besvarer ikke dette spørgsmål, men det tangerer den diskussion, der – primært anført af den politiske højrefløj – samtidig blev ført i både i England og USA om en påstået ”afhængighedskultur” (mere herom i kapitel 3). Senere kom den sociale arv igen på den politiske dagorden, da regeringen i 1999 nedsatte et udvalg om social arv med det formål at ”styrke indsatsen for at bryde den negative sociale arv” (Regeringsudvalget om social arv 1999: 7). Til brug for udvalgsarbejdet blev der bestilt en oversigt over foreliggende publiceret viden om social arv (Ekspertgruppen om social arv 1999). 2.10. Psykologiske perspektiver på social arv Den sociale arv har mange aspekter. Herunder det psykologiske. Med en kritisk realistisk terminologi kunne man sige, at psykologer primært har været optaget af at identificere de psykologiske mekanismer, der formidler en social arv. I 56
Psykologisk Lommeordbog (1999) defineres social arv som ”Den arv barnet modtager fra forældrenes opdragelse, og som altså ikke er biologisk bestemt. Som regel bruger man udtrykket, når arven er dårlige sociale vilkår, men det modsatte kunne sådan set også være tilfældet.” (Abrahamowitz 1999). Her er der altså tale om en definition, som knytter begrebet snævert til forældrenes opdragelse, og uden at sociale forhold indgår i definitionen. Også hos Gustav Jonsson er begrebet foruden på sociologiske teorier eksplicit baseret på psykiatriske og psykoanalytiske forklaringsmodeller. Jonsson henviser bl.a. til Erikssons og Bowlbys teorier. Jonsson nævner således Erikssons begreb om ”basic trust”, og kommer ind på, hvilke konsekvenser det kan have, at et menneske i sin tidlige barndom ikke får visse grundlæggende behov tilfredsstillet. Utilfredsstillede behov fra barndommen kan ikke blot tænkes at spøge i voksenalderen, men kan desuden tænkes at forplante sig fra generation til generation (Jonsson 1969: 48). Ligeledes kan tidlige forstyrrelser i relationen mellem mor og barn føre til opkomsten af afvigende personlighedstyper (Jonsson 1969: 24). I denne sammenhæng kan det nævnes, at den danske psykolog Agnete Diderichsen netop tager udgangspunkt i tilknytningsteorier, når hun kigger på det, hun kalder ”den psykologiske arv” (Diderichsen 2007). Også andre psykodynamiske teorier kan understøtte teorien om social arv. Man kunne bl.a. tilføje Alice Miller: ”Alice Miller har i sit terapeutiske arbejde og i sine bøger beskæftiget sig med, hvordan forældre giver deres egne ubevidste problemer videre til deres børn.” (Hjort 1993: 108). Forældrenes fortid får betydning for børnenes nutid, bl.a. fordi det er nærliggende at behandle sit eget barn, som man har lært at behandle sit ”indre barn”, sine egne følelser” (Hjort 1993: 108). Om den østrigske psykolog Bruno Bettelheim anfører Hjort endvidere: ”Bruno Bettelheim rejser spørgsmålet om, hvorvidt forældre automatisk overfører deres egen ulykke til børnene, eller om forældre ikke snarere vil gøre alt, for at 57
Page 1 and 2:
Social arv - set i et kritisk reali
Page 3 and 4:
Indhold Forord ....................
Page 5 and 6: Forord Projektet om ”Social arv -
Page 7: socialt arbejde, som på forskellig
Page 10 and 11: 1. Problemstilling Udgangspunktet f
Page 12 and 13: Sayer 2000: 21). De kvantitative un
Page 14 and 15: de problemer, som måtte ligge i Mo
Page 16 and 17: 1.3. Det teoretiske perspektivs bet
Page 18 and 19: som findes i den danske litteratur
Page 20 and 21: Denne mekanisme eller disse mekanis
Page 22 and 23: med fysisk afstraffelse. Vold blive
Page 24 and 25: plet, at den individuelle adfærd i
Page 26 and 27: sagsforståelse vil understrege kon
Page 28 and 29: fattelse end positivismens (omfatte
Page 30 and 31: ning af omfanget af social arv. Men
Page 32 and 33: 2.1. En præcis og entydig definiti
Page 34 and 35: Molin & Ågren 1991: 134-147). Menn
Page 36 and 37: ud i disse trinvise fiaskoer. De va
Page 38 and 39: Jonsson fra starten har udvalgt de
Page 40 and 41: De kritiserer endvidere tendensen t
Page 42 and 43: arv, at ”arv” ikke opfattes som
Page 44 and 45: en er helt udslidt, hun magter ikke
Page 46 and 47: vilkår blev også senere hen i liv
Page 48 and 49: står” (Rold Andersen 1966: 20f).
Page 50 and 51: 2.8. Uddannelsernes formidling af d
Page 52 and 53: Fridberg og Nørregaard nævner den
Page 54 and 55: 2.9. Social arv i socialpolitisk pe
Page 58 and 59: deres børn ikke skal opleve den ul
Page 60 and 61: velserne. Man tenderer til at forve
Page 62 and 63: vi sædvanligvis lægger i dette be
Page 64 and 65: fremtid med nye vilkår for mennesk
Page 66 and 67: dier, holdninger og anskuelser er d
Page 68 and 69: gjort op med den side af den social
Page 70 and 71: mobilitet”, men også med henblik
Page 72 and 73: opmærksom på, foreligger der alts
Page 74 and 75: I kapitlet berøres endvidere tilgr
Page 76 and 77: legerede mennesker står overfor. D
Page 78 and 79: der fattige, der undlader at gøre
Page 80 and 81: I det førstnævnte begreb ligger d
Page 82 and 83: tiske tiltag mod fattigdommen end s
Page 84 and 85: “Cycle of poverty” og “intege
Page 86 and 87: (1974) fra fødslen og frem til der
Page 88 and 89: Mennesker kan opfattes som “trapp
Page 90 and 91: (inheritance), når man skal forkla
Page 92 and 93: måde. Der kan fx være tale om en
Page 94 and 95: from many possible ones.” (Willis
Page 96 and 97: planlægning, men snarere af de fat
Page 98 and 99: ar skylden for at genskabe deres eg
Page 100 and 101: derede fire familier. I deres konkl
Page 102 and 103: For at illustrere aktuel amerikansk
Page 104 and 105: transmissionsproces og betragter pr
Page 106 and 107:
struktur ved at være forandringsag
Page 108 and 109:
Følgelig får den intergeneratione
Page 110 and 111:
og hvordan disse ressourcers effekt
Page 112 and 113:
sto mindre kan de dog pege på, at
Page 114 and 115:
mission of economic status” og
Page 116 and 117:
Miles Corak kommer bl.a. ind på de
Page 118 and 119:
overføres belastninger eller afmag
Page 120 and 121:
streret problemer af den art, som i
Page 122 and 123:
oretiske grundantagelser, som kende
Page 124 and 125:
I et kritisk realistisk perspektiv
Page 126 and 127:
Det er ifølge Danermark et al. (19
Page 128 and 129:
sorte boks og gøre den gennemskuel
Page 130 and 131:
dette ikke tages til indtægt for,
Page 132 and 133:
4.8. Intensive og ekstensive metode
Page 134 and 135:
lustrerer ud over fastholdelse i kr
Page 136 and 137:
kan eksistere, uanset om de bliver
Page 138 and 139:
undertiden, at situationen er overd
Page 140 and 141:
I den næste case er udgangspunktet
Page 142 and 143:
Vi har som udgangspunkt et objekt (
Page 144 and 145:
nedtrykthed på grund af arbejdslø
Page 146 and 147:
gig af en række konkrete omstændi
Page 148 and 149:
frem til, hvad det er for en social
Page 150 and 151:
setilstand. ”Hvorvidt de ’onde
Page 152 and 153:
den sociale arv blevet til gennem h
Page 154 and 155:
ikke er så hyppigt endda. Vi står
Page 156 and 157:
og de manglende valgmuligheder, som
Page 158 and 159:
Litteratur Abrahamowitz, Finn (1999
Page 160 and 161:
Browne, Ken (1998): An Introduction
Page 162 and 163:
Ejrnæs, Morten (1999): Social arv
Page 164 and 165:
Jerlang, Espen & Jesper Jerlang (19
Page 166 and 167:
Moen, Erickson & Dempster-McClain (
Page 168 and 169:
Socialkommissionen, udg. (1992) De
show all

Social arv - set i et kritisk realistisk perspektiv - VIA University College

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?