Social arv - set i et kritisk realistisk perspektiv - VIA University College

Den anden tilgang opfatter fattigdom som biprodukt af forskellige
eventuelle egenskaber hos individer, som gør dem
ude af stand til at fungere effektivt i samfundet. Der er her
ikke tale om interne egenskaber i individet, men biprodukter
af forskellige sociale og kulturelle processer. Ikke desto
mindre er den mest fremtrædende forklaring på, hvorfor de
fattige er fattige, at de mangler de rette værdier, at de er
dovne, mangler motivation, er for her-og-nu-orienterede,
har for lavt selvværd, etc. (Wright 1994: 34). Fordi denne
tilgang lægger vægt på de fattiges værdier og normer, karakteriseres
den ofte som ”fattigdomskulturtesen”.
I sine stærkeste versioner har denne forklaring fokus på den
kulturelle socialisering, ”the intergenerational transmission
of a set of values that perpetuate endless cycles of poverty”
(Wright 1994: 35). Vi er med andre ord meget tæt på det
perspektiv, som ligger til grund for Sir Keith Josephs formulering
af hypotesen om ”transmitted deprivation” og ”a cycle
of deprivation” i England i 1972 (men herom senere).
Mere moderate versioner lægger større vægt på situationelle
livsbetingelser, og hvordan disse kan generere præferencer,
vaner og værdier. Lang tids fattigdom kan forklare de
fattiges korte tidshorisont. Manglen på rollemodeller, som
viser, hvordan hårdt arbejde fører til succes, kan forklare
lavt selvværd, fatalisme og lav arbejdsmotivation. Under alle
omstændigheder ses disse værdier og personlighedstræk
som indlejret i individet, og ikke kun som overfladiske korrelater
til fattigdom (Wright 1994: 35).
En løsning på fattigdom forudsætter i denne tilgang, at man
ændrer disse værdier og motivationer, dvs. at man ændrer
menneskene. Det er ikke nok at øge sådan en families indtægt,
idet dette ikke nødvendigvis vil forbedre dens levevis.
Den tredje tilgang ser fattigdom som et biprodukt af sociale
årsager. Selv om individuelle egenskaber godt kan spille en
vis rolle i denne tilgang, bliver hovedforklaringen søgt i beskaffenheden
af den mulighedsstruktur, som de underprivi-
75