Social arv - set i et kritisk realistisk perspektiv - VIA University College

More documents

Recommendations

Info

streret problemer af den art, som inddrages i målingen. Men vil man eksempelvis, når der ikke er tale om problemer af samme sværhedsgrad som hos forældrene, kunne antage, at der ikke er tale om social arv? Et problem ved den kvantitative tilgang er, at den kun opfanger de dimensioner af fænomenet, som kan kvantificeres og ”måles”. Når man eksempelvis vil undersøge, hvordan børns uddannelsespræstationer varierer med den sociale baggrund, er man i den kvantitative tilgang tvunget til at vælge variable, faktorer eller indikatorer, for hvilke der er data, og analysens resultat bliver da en beskrivelse af, hvordan disse samvarierer (jfr. Sayer 1992: 202). Når fænomenet ikke kan måles, dvs. når det ikke kan udtrykkes i tal, opstår der problemer med at få det begrebsliggjort. Men hvordan skal objekter være for at det er muligt at kvantificere dem, spørger Sayer. F.eks. er et barns socialisation en proces, som rummer kvalitativ forandring, og som ikke kan måles kvantitativt på nogen meningsfuld måde (Sayer 1992: 177). I bogen Risikobørn (1993) opstilles der side 9 en model, som undersøger sammenhængen mellem de to variable ”Belastningsfaktorer” og ”Konsekvenser” under inddragelse af kontekstuelle faktorer, hvoraf nogle kan befordre konsekvenserne (”Sårbarhed”), mens andre vil kunne modvirke de mulige negative konsekvenser (”Beskyttende faktorer”). ”Modellen kan kort og forenklet fremstilles sådan, at når et individ udsættes for belastninger ud over en vis grænse, reagerer det med stress – forløbende over en alarmfase, en modstandsfase og en udmattelsesfase.” (Jørgensen et al. 1993: 8). Denne model, som anlægger et processyn på den sociale arv, og som inddrager en række mulige mekanismer, kommer i virkeligheden tæt på en kritisk realistisk tilgang til studiet af social arv. Vi ser heller ikke nogen deterministisk tankegang, idet det fx hedder: ”Ifølge denne tankegang er individet måske i stand til i modstandsfasen at overvinde el- 120
ler mestre situationen.” (Jørgensen et al. 1993: 8). Det er imidlertid et meget individorienteret og psykologiserende syn, vi her møder, idet det henfører muligheden for brud til egenskaber hos det enkelte barn (”modstandsdygtige børn”) og ikke til de samfundsmæssige mulighedsstrukturer (herunder daginstitutioner, skole- og uddannelsessystem, lokalsamfund, og i det hele taget de muligheder - eller manglende muligheder – der findes i omgivelserne). Det kan hænge sammen med, at mange i dag synes utilbøjelige til at pege på betydningen af de socioøkonomiske vilkår. Fx skriver psykologen Jytte Birk Sørensen i sin undersøgelse af social arv, at ”Familiens aktuelle livssituation og barnets konkrete oplevede hverdag skal være i centrum med det formål at få et større kendskab til, hvordan vi sikrer børn en kvalificerende udviklingsstøttende indsats i dagligdagen. Hvis vi kun primært fokuserer på de socioøkonomiske forhold, giver det i den konkrete pædagogiske hverdag begrænsede muligheder for at styrke udsatte børns livsvilkår, idet hverken lærere eller pædagoger har de store muligheder for at påvirke de socioøkonomiske vilkår. Det er ikke deres metier.” (Sørensen 2007: 10). Det er utvivlsomt rigtigt, som Morten Ejrnæs har påpeget, at der i forskningen i social arv er en tendens til at individualisere problematikken og se den ud fra en indsnævret opfattelse af, at årsagen til problemerne ligger ensidigt hos dårligt fungerende familier og i utilstrækkeligt forældreskab (omsorgssvigt). Men en sådan betragtningsmåde, som måske i nogen grad kan føres tilbage til en empirisk analytisk (positivistisk) tilgang og til et folkeligt eller borgerligt menneske- og samfundssyn, er helt klart for snæver. Heroverfor er der i høj grad behov for – sådan som Ejrnæs gør - at fremhæve strukturelle faktorers indflydelse. Dette vil kunne efterkommes via en konfliktteoretisk tilgang, via marxistisk og kritisk teori eller via det nordiske velfærdsperspektiv, som også inddrager sådanne faktorer. Men det vil frem for alt kunne efterkommes gennem inddragelse af et kritisk realistisk perspektiv – og specielt gennem de videnskabste- 121
Page 1 and 2:
Social arv - set i et kritisk reali
Page 3 and 4:
Indhold Forord ....................
Page 5 and 6:
Forord Projektet om ”Social arv -
Page 7:
socialt arbejde, som på forskellig
Page 10 and 11:
1. Problemstilling Udgangspunktet f
Page 12 and 13:
Sayer 2000: 21). De kvantitative un
Page 14 and 15:
de problemer, som måtte ligge i Mo
Page 16 and 17:
1.3. Det teoretiske perspektivs bet
Page 18 and 19:
som findes i den danske litteratur
Page 20 and 21:
Denne mekanisme eller disse mekanis
Page 22 and 23:
med fysisk afstraffelse. Vold blive
Page 24 and 25:
plet, at den individuelle adfærd i
Page 26 and 27:
sagsforståelse vil understrege kon
Page 28 and 29:
fattelse end positivismens (omfatte
Page 30 and 31:
ning af omfanget af social arv. Men
Page 32 and 33:
2.1. En præcis og entydig definiti
Page 34 and 35:
Molin & Ågren 1991: 134-147). Menn
Page 36 and 37:
ud i disse trinvise fiaskoer. De va
Page 38 and 39:
Jonsson fra starten har udvalgt de
Page 40 and 41:
De kritiserer endvidere tendensen t
Page 42 and 43:
arv, at ”arv” ikke opfattes som
Page 44 and 45:
en er helt udslidt, hun magter ikke
Page 46 and 47:
vilkår blev også senere hen i liv
Page 48 and 49:
står” (Rold Andersen 1966: 20f).
Page 50 and 51:
2.8. Uddannelsernes formidling af d
Page 52 and 53:
Fridberg og Nørregaard nævner den
Page 54 and 55:
2.9. Social arv i socialpolitisk pe
Page 56 and 57:
sats”, men Socialkommissionen til
Page 58 and 59:
deres børn ikke skal opleve den ul
Page 60 and 61:
velserne. Man tenderer til at forve
Page 62 and 63:
vi sædvanligvis lægger i dette be
Page 64 and 65:
fremtid med nye vilkår for mennesk
Page 66 and 67:
dier, holdninger og anskuelser er d
Page 68 and 69:
gjort op med den side af den social
Page 70 and 71: mobilitet”, men også med henblik
Page 72 and 73: opmærksom på, foreligger der alts
Page 74 and 75: I kapitlet berøres endvidere tilgr
Page 76 and 77: legerede mennesker står overfor. D
Page 78 and 79: der fattige, der undlader at gøre
Page 80 and 81: I det førstnævnte begreb ligger d
Page 82 and 83: tiske tiltag mod fattigdommen end s
Page 84 and 85: “Cycle of poverty” og “intege
Page 86 and 87: (1974) fra fødslen og frem til der
Page 88 and 89: Mennesker kan opfattes som “trapp
Page 90 and 91: (inheritance), når man skal forkla
Page 92 and 93: måde. Der kan fx være tale om en
Page 94 and 95: from many possible ones.” (Willis
Page 96 and 97: planlægning, men snarere af de fat
Page 98 and 99: ar skylden for at genskabe deres eg
Page 100 and 101: derede fire familier. I deres konkl
Page 102 and 103: For at illustrere aktuel amerikansk
Page 104 and 105: transmissionsproces og betragter pr
Page 106 and 107: struktur ved at være forandringsag
Page 108 and 109: Følgelig får den intergeneratione
Page 110 and 111: og hvordan disse ressourcers effekt
Page 112 and 113: sto mindre kan de dog pege på, at
Page 114 and 115: mission of economic status” og
Page 116 and 117: Miles Corak kommer bl.a. ind på de
Page 118 and 119: overføres belastninger eller afmag
Page 122 and 123: oretiske grundantagelser, som kende
Page 124 and 125: I et kritisk realistisk perspektiv
Page 126 and 127: Det er ifølge Danermark et al. (19
Page 128 and 129: sorte boks og gøre den gennemskuel
Page 130 and 131: dette ikke tages til indtægt for,
Page 132 and 133: 4.8. Intensive og ekstensive metode
Page 134 and 135: lustrerer ud over fastholdelse i kr
Page 136 and 137: kan eksistere, uanset om de bliver
Page 138 and 139: undertiden, at situationen er overd
Page 140 and 141: I den næste case er udgangspunktet
Page 142 and 143: Vi har som udgangspunkt et objekt (
Page 144 and 145: nedtrykthed på grund af arbejdslø
Page 146 and 147: gig af en række konkrete omstændi
Page 148 and 149: frem til, hvad det er for en social
Page 150 and 151: setilstand. ”Hvorvidt de ’onde
Page 152 and 153: den sociale arv blevet til gennem h
Page 154 and 155: ikke er så hyppigt endda. Vi står
Page 156 and 157: og de manglende valgmuligheder, som
Page 158 and 159: Litteratur Abrahamowitz, Finn (1999
Page 160 and 161: Browne, Ken (1998): An Introduction
Page 162 and 163: Ejrnæs, Morten (1999): Social arv
Page 164 and 165: Jerlang, Espen & Jesper Jerlang (19
Page 166 and 167: Moen, Erickson & Dempster-McClain (
Page 168 and 169: Socialkommissionen, udg. (1992) De
show all

Social arv - set i et kritisk realistisk perspektiv - VIA University College

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?