Social arv - set i et kritisk realistisk perspektiv - VIA University College

More documents

Recommendations

Info

overføres belastninger eller afmagt til barnet, eller vil man forklare, hvordan det kan gå til, at et barn, der har været udsat for svigt og vold, selv som voksen griber til vold i sin interaktion med andre? Besvarelsen vil være afhængig af undersøgelsesspørgsmålet. Med det første spørgsmål vil der således være fokus på overføringsprocessen, dvs. interaktionen mellem forældre og børn under inddragelse af de kontekstuelle betingelser, mens der ved besvarelsen af det andet vil blive fokuseret på de mekanismer, der i den aktuelle situation måtte udløse (”trigger”) de potentialer eller dispositioner, eksempelvis anvendelse af vold, der måtte ligge hos den (de) undersøgte person(er). Kigger vi derimod på tilfælde, hvor den sociale arv ikke kommer til udfoldelse i form af gentagne problemer, forestiller jeg mig, at der må være fokus på mekanismer, som i barndommen har medieret, svækket eller modificeret den sociale arv, så barnet ikke ”rammes” så hårdt, samt på mekanismer, der gennem livsforløbet, har haft en lignende indvirkning, og endelig på mekanismer, som på undersøgelsestidspunktet medierer eller hindrer den sociale arv i at blive aktiveret. Vi beskæftiger os altså her overhovedet ikke med undersøgelser af, med hvilken hyppighed den sociale arv forekommer, kun med belysninger af, hvilke sociale processer, der fører til dens forekomst eller henholdsvis, at den ikke kommer til udtryk. Vi søger med andre ord at afdække virkeligt forekommende årsagssammenhænge og ikke statistiske sammenhænge. Vi kan derfor ikke nøjes med at se på forbindelser imellem variabler, men må søge at afdække samspillet mellem adskillige mekanismer i en kompleks og dynamisk virkelighed. De variabelsammenhænge, der måtte stå i fokus for undersøgelsen, må ud fra denne tankegang tænkes påvirket af – og overdetermineret af – utallige mekanismer i konteksten. 118
4.2. Procestænkning og kontingens Udgangspunktet vil her være opfattelsen af social arv som en social proces: en ”ond cirkel”, hvor brud med cirklen hele tiden er en åben mulighed, eller som en overførselsproces, hvor resultatet, ”outcome”, på intet tidspunkt er givet – eller determineret – men tværtimod afhængigt af en lang række faktorer. Nogle af disse faktorer kan være belastningsgraden, den eventuelle ophobning af belastninger, antallet og karakteren af de belastende faktorer (risikofaktorerne), det kan være det enkelte barns modstandsdygtighed (resiliens) og mestring, men det kan også være faktorer i den sociale kontekst (lokalsamfund, institutioner, skole, uddannelsessystem, og hele mulighedsstrukturen). Fx kan skolen med dens sociale sortering være en meget afgørende instans i formidlingen af den sociale arv, dvs. være den instans, der får en afgørende betydning for, om den sociale arv slår igennem eller ej, i den forstand, at der kan registreres en social arv i form af fx kriminalitet, psykiske lidelser, stofmisbrug osv. En anden indretning af uddannelsessystemet kunne være en faktor, som ville betyde, at den sociale arv (forstået som et bestemt registrerbart ”outcome”) aldrig ville slå igennem, dvs. blive udløst/aktiveret, og således ikke blive synlig. At den sociale arv viser sig på en måde, som forskere kan registrere statistisk, er imidlertid ikke kriteriet på dens eksistens. Denne tankegang – eller forståelse – står i direkte modsætning til en opfattelse, som ser social arv som en deterministisk og mekanisk tankefigur, og som søger betydningen af social arv testet gennem statistisk registrering af den hyppighed, hvormed den forekommer. Jeg ser i kontrast til en sådan tankegang en problemstilling inden for social arv-forskningen, som ligner kriminologiens diskussion af ”mørketal”, en skjult kriminalitet, som ikke kommer frem i de officielle opgørelser af kriminalitetsrater. På samme måde foreligger der en omfattende social arv, som ikke bliver ”målt” som social arv, idet der ikke er regi- 119
Page 1 and 2:
Social arv - set i et kritisk reali
Page 3 and 4:
Indhold Forord ....................
Page 5 and 6:
Forord Projektet om ”Social arv -
Page 7:
socialt arbejde, som på forskellig
Page 10 and 11:
1. Problemstilling Udgangspunktet f
Page 12 and 13:
Sayer 2000: 21). De kvantitative un
Page 14 and 15:
de problemer, som måtte ligge i Mo
Page 16 and 17:
1.3. Det teoretiske perspektivs bet
Page 18 and 19:
som findes i den danske litteratur
Page 20 and 21:
Denne mekanisme eller disse mekanis
Page 22 and 23:
med fysisk afstraffelse. Vold blive
Page 24 and 25:
plet, at den individuelle adfærd i
Page 26 and 27:
sagsforståelse vil understrege kon
Page 28 and 29:
fattelse end positivismens (omfatte
Page 30 and 31:
ning af omfanget af social arv. Men
Page 32 and 33:
2.1. En præcis og entydig definiti
Page 34 and 35:
Molin & Ågren 1991: 134-147). Menn
Page 36 and 37:
ud i disse trinvise fiaskoer. De va
Page 38 and 39:
Jonsson fra starten har udvalgt de
Page 40 and 41:
De kritiserer endvidere tendensen t
Page 42 and 43:
arv, at ”arv” ikke opfattes som
Page 44 and 45:
en er helt udslidt, hun magter ikke
Page 46 and 47:
vilkår blev også senere hen i liv
Page 48 and 49:
står” (Rold Andersen 1966: 20f).
Page 50 and 51:
2.8. Uddannelsernes formidling af d
Page 52 and 53:
Fridberg og Nørregaard nævner den
Page 54 and 55:
2.9. Social arv i socialpolitisk pe
Page 56 and 57:
sats”, men Socialkommissionen til
Page 58 and 59:
deres børn ikke skal opleve den ul
Page 60 and 61:
velserne. Man tenderer til at forve
Page 62 and 63:
vi sædvanligvis lægger i dette be
Page 64 and 65:
fremtid med nye vilkår for mennesk
Page 66 and 67:
dier, holdninger og anskuelser er d
Page 68 and 69: gjort op med den side af den social
Page 70 and 71: mobilitet”, men også med henblik
Page 72 and 73: opmærksom på, foreligger der alts
Page 74 and 75: I kapitlet berøres endvidere tilgr
Page 76 and 77: legerede mennesker står overfor. D
Page 78 and 79: der fattige, der undlader at gøre
Page 80 and 81: I det førstnævnte begreb ligger d
Page 82 and 83: tiske tiltag mod fattigdommen end s
Page 84 and 85: “Cycle of poverty” og “intege
Page 86 and 87: (1974) fra fødslen og frem til der
Page 88 and 89: Mennesker kan opfattes som “trapp
Page 90 and 91: (inheritance), når man skal forkla
Page 92 and 93: måde. Der kan fx være tale om en
Page 94 and 95: from many possible ones.” (Willis
Page 96 and 97: planlægning, men snarere af de fat
Page 98 and 99: ar skylden for at genskabe deres eg
Page 100 and 101: derede fire familier. I deres konkl
Page 102 and 103: For at illustrere aktuel amerikansk
Page 104 and 105: transmissionsproces og betragter pr
Page 106 and 107: struktur ved at være forandringsag
Page 108 and 109: Følgelig får den intergeneratione
Page 110 and 111: og hvordan disse ressourcers effekt
Page 112 and 113: sto mindre kan de dog pege på, at
Page 114 and 115: mission of economic status” og
Page 116 and 117: Miles Corak kommer bl.a. ind på de
Page 120 and 121: streret problemer af den art, som i
Page 122 and 123: oretiske grundantagelser, som kende
Page 124 and 125: I et kritisk realistisk perspektiv
Page 126 and 127: Det er ifølge Danermark et al. (19
Page 128 and 129: sorte boks og gøre den gennemskuel
Page 130 and 131: dette ikke tages til indtægt for,
Page 132 and 133: 4.8. Intensive og ekstensive metode
Page 134 and 135: lustrerer ud over fastholdelse i kr
Page 136 and 137: kan eksistere, uanset om de bliver
Page 138 and 139: undertiden, at situationen er overd
Page 140 and 141: I den næste case er udgangspunktet
Page 142 and 143: Vi har som udgangspunkt et objekt (
Page 144 and 145: nedtrykthed på grund af arbejdslø
Page 146 and 147: gig af en række konkrete omstændi
Page 148 and 149: frem til, hvad det er for en social
Page 150 and 151: setilstand. ”Hvorvidt de ’onde
Page 152 and 153: den sociale arv blevet til gennem h
Page 154 and 155: ikke er så hyppigt endda. Vi står
Page 156 and 157: og de manglende valgmuligheder, som
Page 158 and 159: Litteratur Abrahamowitz, Finn (1999
Page 160 and 161: Browne, Ken (1998): An Introduction
Page 162 and 163: Ejrnæs, Morten (1999): Social arv
Page 164 and 165: Jerlang, Espen & Jesper Jerlang (19
Page 166 and 167: Moen, Erickson & Dempster-McClain (
Page 168 and 169:
Socialkommissionen, udg. (1992) De
show all

Social arv - set i et kritisk realistisk perspektiv - VIA University College

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?