En model for godstransportens udvikling - DCE - Nationalt Center for ...

priserne blot er en del af forklaringen af udviklingerne i trenden. I
flere tilfælde påvises det, at trende i højere grad kan forklare udviklingen
i de relevante faktorer.
På grund af det begrænsede datamateriale er det umuligt at opstille
modeller, der er i stand til at beskrive de meget varierende udviklinger
på et højt signifikansniveau. Det fremgår således af en række af
de præsenterede resultater, at det heller ikke i alle tilfælde har været
muligt at opnå tilstrækkeligt store forklaringsgrader. I forbindelse
med estimationen af fordelingen på lastbiler og firma- hhv. vognmandstransport
gav de lineære regressioner i flere tilfælde R 2
-
værdier på under 0,5. Et specielt problem er, at de samme priser har
været anvendt til at beskrive alle forskellige varegruppers udvikling
af de beskrevne andele, faktorer, gennemsnitlige størrelser mv. Kun i
enkelte tilfælde er der blevet beregnet nye sammenvægtede priser
fordelt på varegruppeniveau. Til gengæld har det ikke været muligt
at beregne alternative priser for f.eks. fordelingen på lastbilstørrelser
eller på fordeling mellem firmatransport og vognmandstransport.
Den eneste måde, hvorpå der opnås forskellige udviklinger i de enkelte
koefficienter er ved de forskellige parameterestimater, der er
fundet til de enkelte koefficienter.
Dette er yderligere et problem, der også ses i udviklingen af de gennemsnitlige
transporterede mængder og længder.
Problemet med de anvendte priser er et problem, der er gennemgående
i hele modellen. Det har vist sig, at det ikke generelt er muligt at
anvende så aggregerede prisindeks til at forklare udviklingen i så
komplekse systemer som det er forsøgt her. Specielt kan det konkluderes,
at der ikke er en direkte sammenhæng mellem udviklingen i
f.eks. handlefaktoren og priserne. Det kan derimod ikke udelukkes, at
priseffekterne har såkaldte andenordens effekter, hvor en prisændring
alligevel får betydning ved f.eks. en strukturel omlægning af en
produktionsstruktur (anvendelse af flere underleverandører eller
flytning af produktionsenhederne mv.). De strukturelt inducerede
ændringer får således indflydelse på udviklingen af behovet for
transport. Det er dog ikke muligt i analyserne gennemgået her, direkte
at pege på, hvilke af sådanne effekter, der eventuelt forekommer.
For at opnå sådanne forklaringer må der i højere grad anvendes
analyser, der ser på de enkelte sektorer og/eller virksomheder.
Hvorvidt disse former for detaljerede sektorspecifikke analyser kan
anvendes i en modelstruktur som den her beskrevne er det ikke muligt
at svare på.
Selvom det ikke er lykkedes at finde frem til de ønskede kausale
sammenhænge gennem modelopbygningen og de tilhørende dataanalyser,
synes der trods alt at være åbnet mulighed for at få en vis
indsigt i, nogle af de betydende elementer. I relation til nærværende
analyser er datamaterialet dog for begrænset, og til en vis grad også
for upræcist, til at kunne give entydige konklusioner. Det må derfor
anbefales, at tidsserierne omkring produktionen i tons udvides fra de
nuværende 6 observationer, samt udvides til perioden efter 1992, da
der i de 8 år siden da formentlig er sket en del strukturelle forandringer,
især da der generelt har været en positiv økonomisk udvikling i
133