En model for godstransportens udvikling - DCE - Nationalt Center for ...

og produktion i kr. Et andet eksempel er varegruppe 16, Grus, sand
mv. samt varegruppe 17, der også er byggeartikler.
Analyseres forholdet mellem tX 7 og fX 7 er der overordnet set en negativ
trend, selvom denne ikke kan estimeres signifikant. Det betyder,
at der samlet set kan produceres færre mængder til den samme
pris. Denne udvikling kan skyldes at varerne er blevet relativt dyrere,
hvilket igen kan skyldes en ændring i efterspørgslen indenfor varekategorien
mod dyrere varer.
Tilsvarende tyder udviklingerne i forholdet mellem tX 16 og fX 16 på at
der produceres flere tons pr. krone. Til gengæld er forholdet for varegruppe
17 lige modsat. Dette kan synes lidt mærkelig, da begge
disse varegrupper er varer, der anvende i bygge- og anlægssektoren.
Forventningen til de to varegrupper er, at de skulle følge den samme
udvikling. En forklaring på, at dette ikke er tilfældet kan være, at
varerne i varegruppe 16 primært er råstoffer, mens varerne i gruppe
17 er forarbejdede materialer (cement, mursten, plastic mv.).
De resterende varegrupper, hvor der ikke er et entydigt forhold som
beskrevet af regressionsligningen ( 3-5 ), er varegrupperne 5, 13 og 21.
Disse varegrupper er varegrupper, hvor de producerede mængder
(både i kr. og i tons) er relativt små og variationerne kan tilskrives
tilfældigheder.
3.2.2 Estimationer
Som det fremgår af forrige afsnit er der meget, der peger på, at forholdet
mellem produktionen i kroner og produktionen i tons følger
de samme udviklinger. I nogle tilfælde vil selv små afvigelser fra den
generelle sammenhæng dog kunne få relativt stor betydning for den
videre udvikling af størrelserne i modellen. Det er problematisk, at
opstille en entydig sammenhæng for værditæthederne i alle varegrupperne,
da det i de fleste tilfælde er kombinationer af mange forskellige
faktorer, der bestemmer den samlede udvikling. For at fange
nogle af disse udviklinger er der derfor alligevel forsøgt estimeret
sammenhænge, hvor værditætheden beskrives af udviklingen i forholdet
mellem prisen på råmaterialer (pV ) og outputprisen.
j
På grund af det meget begrænsede antal observationer er den eneste
mulighed for at beskrive udviklingen i værditætheden vha. en trend.
Trenden anvendes endnu engang til at beskrive udviklingerne i de
ikke-økonomiske forklarende faktorer.
Regressionen, der beskrevet som
88
⎛ tX ⎞
⎛ pV ⎞
⎜ j ⎟
⎜ j ⎟
logtx = log⎜
⎟ = α + β log⎜
⎟ + δ T + ε
j,
t ⎜ ⎟ fX j j ⎜ ⎟ pX j j,
t
⎜ j ⎟
⎜
t
j ⎟
⎝ ⎠
⎝ ⎠t
( 3-6 )
hvor tx j,t er værditætheden, tX j er produktionen målt i tons, fX j er
produktionen målt i 1980-DKK, og T er en trend.
Modellen er testet, hvor hhv. β=0 (trendmodellen), δ=0 (prismodel-