FYSISK AKTIVITET - Sundhedsstyrelsen

Graden af fysisk aktivitet har en social gradient i mange lande, og det har forekomsten
af insulinresistens også i velfærdslande som Danmark (320). Blandt
9-15-årige børn af forældre med god socioøkonomisk position er forekomsten
af begyndende insulinresistens lav. I Estland og Portugal ses denne relation
ikke, hvilket diskuteres af forfatterne i lyset af forskellige levevilkår i de aktuelle
lande.
Kardiovaskulære risikofaktorer
Tværsnitsstudier viser generelt, at trænede eller sportsaktive børn har en mere
gunstig lipidprofil end utrænede børn. Helt ned i aldersområdet 4-7 år ses allerede
en relation mellem graden af fysisk aktivitet og blodlipidniveauer (321).
Det undersøgte antal børn var 155. De var tilfældigt udvalgt fra en gruppe på
i alt 1062 individer i samme aldersgruppe. Børnene blev fulgt i fire-fem år.
Der var en vis forskel mellem piger og drenge, hvad angår, hvilken type aktivitet
der bedst korrelerede til blodlipidkoncentrationen. Det overordnede var, at
jo mere aktivt barnet var, desto lavere var det totale kolesterolniveau, og desto
højere var HDL-kolesterolniveauet. Samme tendens findes ved forsøg, hvor
man har monitoreret børns daglige fysiske aktivitet. I modsætning til disse
studier blev der i Ballerup-Tårnby-studiet fundet meget svage associationer
mellem fysisk aktivitet eller konditionstal og kardiovaskulære risikofaktorer
hos mindre børn på 6-7 år, mens denne sammenhæng var stærk, da de samme
børn var blevet 9 år (322,32). Træningsinterventionsstudier hos børn er imidlertid
inkonklusive (323,324).
Et dansk studie inkluderede 589 børn med en gennemsnitsalder på 9,7 år. Det
fysiske aktivitets-niveau blev monitoreret ved hjælp af et accelerometer, som
blev båret i minimum tre dage. Der blev fundet en omvendt relation mellem
fysisk aktivitetsniveau og fasteinsulin efter justering for BMI og hudfoldstest.
Associationen mellem insulinresistens og fysisk aktivitetsniveau var stærkere
for piger end for drenge (325).
Fra samme undersøgelse blev efterfølgende publiceret data vedrørende ”metabolisk
syndroms risikoprofil”, der er et indeks omfattende følgende parametre:
blodtryk og svær overvægt samt fasteværdier for glukose, insulin, triglycerid
og HDL-kolesterol. Metabolisk syndroms risikoprofil var omvendt korreleret
med fysisk aktivitet målt ved hjælp af accelerometer. Denne association var
ikke længere signifikant efter justering for kondition (målt ved cykeltest), og
forfatterne konkluderer derfor, at den potentielle positive effekt af at være fysisk
aktiv i dagligdagen er størst for de børn, der har det laveste konditionsniveau
(25). Senere publiceredes associationer for både fitness og fysisk aktivitet
for de enkelte risikofaktorer, og det kan konstateres, at betragtet enkeltvis er
Del 2 – Fysisk aktivitet som primær forebyggelse
Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling 99