FYSISK AKTIVITET - Sundhedsstyrelsen

til den andel, der er mindst fysisk aktive. Også her gælder det, at der er flere
piger end drenge, der har en meget dårlig kondition.
Der er begyndende evidens for, at nervesystemets plasticitet er stor i årene
frem til puberteten. Muligheden for indlæring af motoriske færdigheder og
koordination er stor, og en forøgelse af muskelstyrke ved træning er primært
en funktion af bedre nervøs aktivering.
For fysisk aktivitet og fitness ses en stærk social slagside. Danske data viser, at
etniske minoriteter deltager mindre i organiseret sport, men deres objektivt
målte aktivitet er ikke mindre. Forskellen kan dog være vigtig på sigt.
Ved systematisk forøgelse af den fysiske træning ses efter 10-12-års alderen en
klar effekt på den fysiske kapacitet ligesom på sundhedsvariabler, som f.eks.
blodtryk og lipider.
Børn, der er fysisk aktive, har større selvtillid og højere stresstærskel end fysisk
inaktive børn. Børn, der bruger mere tid på fysisk aktivitet end gennemsnittet,
klarer sig godt i de boglige fag.
Fysisk inaktivitet blandt de unge er associeret til en øget forekomst af faktorer,
der er koblet med øget risiko for kronisk sygdom. Øget risiko gælder
ikke kun overvægt, men også blodtryk, blodlipider og insulinresistens.
Knoglemineralsammensætningen hos både børn og voksne er stærkt relateret
til vægtbærende fysisk aktivitet i barndommen. Der foreligger således en stærk
sammenhæng mellem et lavt aerobt fitnessniveau og clustering af risikofaktorer
– denne association er også til stede ved korrektion for kropsvægt.
Børn og unges fysiske aktivitetsniveau afspejles i deres aktivitetsvaner som
voksne. ”Tracking” for fysisk aktivitet er svag med selvrapporterede data, men
næsten lige så stærk som for fitness med objektive målinger. For fitness ses
en stærk relation til konditionsniveauet som voksen. Børns kostvaner afspejles
kun i ringe grad i de kostvaner, de har som voksne. Derimod finder man for
overvægt/svær overvægt, at dem, der er svært overvægtige som børn, også er
det som voksne.
Man har ikke kunnet påvise en relation mellem manglende fysisk aktivitet tidligt
i livet og forekomsten i voksenalderen af risikofaktorer for kronisk sygdom.
I kontrast til dette findes der en rimeligt stærk kobling mellem fitness
og kropssammensætning på den ene side og risikofaktorer for kronisk sygdom
i voksenlivet. Dette betyder samtidig, at blandt de unge med lav kondition
i 16- 19-års alderen foreligger der markant øget risiko for, at de som voksne
112 Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling
Del 2 – Fysisk aktivitet som primær forebyggelse