FYSISK AKTIVITET - Sundhedsstyrelsen

kritiske grænse, hvor almindelige hverdagsaktiviteter kan være uoverkommelige
(figur 2.3.5).
Figur 2.3.5
På-afklædning
Gang
3
3
Iltforbrug (I/min)
2
1
Iltforbrug (I/min)
2
1
0
0 20 40 60 80 100
Alder (år)
0
0 20 40 60 80 100
Alder (år)
Trappegang
Støvsugning
3
3
Iltforbrug (I/min)
2
1
Iltforbrug (I/min)
2
1
0
0 20 40 60 80 100
Alder (år)
Maksimal iltoptagelse
0
0 20 40 60 80 100
Alder (år)
Iltforbrug ved forskellige hverdagsaktiviteter
Iltoptagelse og daglig funktion. Figuren viser den maksimale iltoptagelse for 3 grupper af kvinder (unge, midaldrende
og ældre) som udtryk for den maksimale arbejdsevne samt mængden af ilt, der er forbrugt til forskellige hverdagsaktiviteter.
Det er tydeligt, at de ældre kvinder i alle aktiviteter var meget tættere på deres maksimale kapacitet
end de yngre og midaldrende kvinder 785 .
Sædvanligvis er der tæt sammenhæng mellem evnen til at udføre dagligdags
aktiviteter og den maksimale fysiske kapacitet (figur 2.3.5) (97,98). Med alderen
reduceres reservekapaciteten, hvilket medfører en stigning i den relative
belastning ved de samme aktiviteter. Hos ældre er det derfor væsentligt, at reservekapaciteten
ikke falder til under den tærskelværdi, som er nødvendig, for
at den enkelte oplever en succesfuld aldring (99).
Et stort amerikansk multicenterstudie af ældre mennesker, der initialt var
fuldt mobile, viste, at risikoen for tab af gangmobilitet (dvs. det ikke at være
i stand til at gå 800 m eller at gå på trapper uden hjælp) 1-6 år senere var
Del 2 – Fysisk aktivitet som primær forebyggelse
Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling 175