FYSISK AKTIVITET - Sundhedsstyrelsen

af de metodiske svagheder er der dog ikke noget, der taler for, at hård træning
hos børn har sådanne negative effekter.
Yderligere en kommentar skal også knyttes til risikoen for skader og forsinket
højdetilvækst ved udpræget tidlig og hård styrketræning blandt drenge
før og under pubertet (282). Litteraturen er ikke omfattende, men antyder,
at effekten er lille eller ikke påviselig. Der er lavet beregninger af, hvor stor
belastningen kan blive på led og brusk ved ”almindelig” leg, der inkluderer
hop, sammenlignet med styrketræning (282). Selv ved træning med stor vægt
som ved knæbøjninger er belastningen før puberteten pr. cm 2 af tibia leddenes
areal kun ca. 1/3 af den belastning, der opstår ved hop fra en meters højde.
Risikoen for en skade er dog til stede, hvis ikke styrketræningsøvelserne udføres
korrekt. Sidstnævnte understreger yderligere betydningen af en tidlig og
god motorisk træning. Ovennævnte skal dog ikke forstås således, at træning
med vægte skal anbefales til børn, men det er vigtigt at slå fast, at belastningen
på knogler og brusk ikke er lige så stor som den, børn udsættes for i deres
daglige leg. Den belastning, kroppen udsættes for, er proportional med accelerationen
i bevægelsen, så den vigtigste faktor er ikke, om barnet løfter en ydre
vægt under koncentrisk arbejde, men meget mere hvor stor en acceleration
bevægelsen foregår ved.
Måling af fysisk kapacitet og udvikling af motoriske færdigheder
Stor opmærksomhed har været rettet mod måling af børn og unges fysiske
kapacitet. Typisk har man anvendt forskellige praktiske præstationsrelaterede
test. En bred vifte af kapaciteter dækker de fleste af disse programmer, dvs.
alt fra fleksibilitet, balance og motorisk kontrol til styrke i forskellige muskelgrupper,
samt kondition. Måleproblematikkens kompleksitet belyses bl.a. af
de resultater, der præsenteres i figur 2.1.1. Det fremgår, at drengenes kondition
i hele opvæksten ligger på et niveau, der stort set ikke ændrer sig. For
pigernes vedkommende kan en mindre forringelse i konditionsniveau noteres
i samme aldersperiode. I kontrast til dette står, at løbetiden på 1 mile (ca. 1,6
km) forbedres markant for piger og drenge på trods af, at aerob fitness hos
voksne spiller en afgørende rolle for at kunne præstere godt på løbetider over
to-tre minutter. Forklaringen kan dels søges i en markant forbedret løbeøkonomi
i denne aldersperiode, og dels i en større anaerob kapacitet (283,284).
Ved en given fart i perioden fra 10-12 år bliver størstedelen af energien til varme,
og løbeøkonomien er derfor vigtig. Et andet eksempel under opvæksten
er forandringer i muskelstyrke. Indtil den tidlige teenagealder er en muskels
kraftudvikling ikke kun relateret til muskelvækst, men også til forandrede
biomekaniske forhold og ikke mindst til en udvikling af nervesystemet med
Del 2 – Fysisk aktivitet som primær forebyggelse
Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling 89