FYSISK AKTIVITET - Sundhedsstyrelsen

derede flest børn, hvilket kunne antyde, at statistisk styrke har været for lav i
en del studier. Det er stadig uklart, om der er dosis-responssammenhæng, fordi
studierne ikke har været designet til at besvare dette spørgsmål. Studierne,
der inkluderede højrisiko-grupper, fandt dog effekt ved relativt lav mængde af
moderat aktivitet.
Der er ikke tilstrækkelige studier til at konkludere, om der er forskellig effekt
hos piger og drenge.
Strong et al. konkluderede, at fysisk aktivitet skal indføres i børnenes hverdag,
så den kan vedligeholdes regelmæssigt. Dette kan bl.a. ske som fysisk aktivitet
i skolen (obligatorisk) eller som aktiv transport.
Blodtryk
Strong et al. fandt kun lidt evidens, der viser, at fysisk aktivitet er effektivt
blodtrykssænkende hos normotensive børn, men hos hypertensive børn findes
der effekt af aerob fysisk aktivitet varende 12-32 uger (21). Meget tyder dog
på, at det tager et stykke tid, inden effekten indfinder sig. Efter tre måneder
fandt Hansen et al. ingen effekt i et randomiseret studie, men effekten var der
efter seks måneder (28). Janssen og Leblanc identificerede 11 artikler om sammenhæng
mellem fysisk aktivitet/fitness i deres systematiske review fra 2010
(22). Tre var observationelle, hvor et analyserede selvrapporteret fysisk aktivitet
og de to andre fitness. Svage negative associationer blev fundet med overhyppighed
af hypertension på 50 % (OR 1,5). Kun et studie sammenholdt
risiko mellem tre eller flere grupper, og her blev fundet dosis-responsrelation
(29). Otte eksperimentelle studier, hvoraf fire RCT, har set på effekt af motion
på forandring i blodtryk. De fleste studier var af børn med forhøjet blodtryk
eller overvægt. Interventionerne varede fra 4-25 uger og inkluderede 9-30 minutters
aktivitet om dagen. Selvom der var et lille deltagerantal, fandt man
store effektstørrelser (>-0,8 SD i systolisk blodtryk og lidt mindre i diastolisk
blodtryk). Den samlede effektstørrelse for studier, som benyttede aerob aktivitet,
var -1,39 SD for systolisk blodtryk og -0,39 for diastolisk blodtryk. Kun
to af fire studier, der brugte styrketræning, rapporterede signifikant effekt.
Den samlede effektstørrelse for styrketræningsstudier var -0,61 SD og -0,51
SD for hhv. systolisk og diastolisk blodtryk (begge nonsignifikante). Fundene
gjaldt både drenge og piger, men det var ikke muligt at vurdere, om effekter
var aldersafhængige.
Andre kardiovaskulære risikofaktorer
Der findes få studier, hvor effekt af træning er målt på fibrinogen, men en
positiv effekt er antydet. Studier i forhold til inflammation var sjældne, da
reviewet af Strong et al. blev lavet, men i de senere år er der kommet flere
36 Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling
Del 1 – Anbefalinger for fysisk aktivitet