FYSISK AKTIVITET - Sundhedsstyrelsen

vil være ressourcekrævende. Det har vist sig, at der ikke findes nogen enkel
interventionsstrategi, der vil være effektiv i forhold til alle målgrupper. Børn
er ligesom voksne forskellige, hvorfor de også reagerer forskelligt på interventioner.
Derfor må interventioner rettes specifikt mod de enkelte målgrupper.
Det kan gøres, men vil vanskeliggøre projekter både i forhold til økonomi og
logistik. Nye interventionsprojekter skal forsøge at basere sig på modeller, der
støttes af de fund, der indtil nu er gjort, så selv om der ikke overordnet opnås
effekt ved interventionen, vil det være muligt at finde og forklare elementer i
interventionen, der har virket/ikke virket. Fremtidige studier bør også lægge
stor vægt på at identificere de forhold/faktorer, der er bestemmende for, hvor
fysisk aktive børn er, og som er mulige at ændre på i interventionsstudier. Kun
på den måde kan man udvikle den bedste strategi til at gøre børn fysisk aktive.
Et vigtigt spørgsmål i forhold til intervention er, om det kan lade sig gøre at
arbejde med børns motivation og forståelse for vigtigheden af at være fysisk
aktiv, for blandt andet at klæde dem bedre på til at være fysisk aktive i omgivelser,
som ikke disponerer til fysisk aktivitet. En anden vej at gå er at ændre
omgivelser, så de inspirerer til fysisk aktivitet.
Gennem de senere år er der lavet otte større skoleinterventioner, hvor man
på forskellig måde har forsøgt at øge fysisk aktivitet i større normalpopulationer
med henblik på forskellige sundhedsforbedringer (221,256,257,25
8,259,260,261,262,263). Her er ikke medtaget interventioner lavet på specielle
grupper af risikobørn (f.eks. overvægtige eller svært overvægtige børn).
Interventionerne er lavet for at finde de bedste tiltag til at imødegå ’inaktivitetsepidemien’.
Man har altså ønsket at finde effektive tiltag, der kan implementeres
i børns almindelige hverdag, og som dokumenterbart havde en
positiv sundhedseffekt. Studierne bygger videre på nogle af de erfaringer, der
blev opnået i de tidligste store skoleinterventioner som eksempelvis SPARK
(264) og CATCH (265). I det følgende er en kort gennemgang af studierne
og en konklusion i forhold til, hvad man har fundet effektivt.
En samlet konklusion på interventioner er, at mange forsøg viser, at det er
muligt at få positive forandringer i flere sundhedsparametre gennem øget fysisk
aktivitet i skolen. Det tyder dog på, at der skal relativt meget fysisk aktivitet
til, førend effekten bliver markant. To dobbelttimer idræt om ugen giver
målelige resultater, men i de forsøg, hvor man har indført én time fysisk aktivitet
om dagen, har resultaterne været overbevisende. Aktiviteterne kan arrangeres
gennem omstrukturering af skoletiden, hvor man slår frikvartererne
sammen i lidt længere pauser. Det er dog nødvendigt med en vis lærerstyring
for at få et rimeligt aktivitetsniveau. Der er ingen forsøg, der har vist forringet
indlæringsevne, selvom tiden er gået fra de boglige fag. Potentialet for sund-
84 Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling
Del 2 – Fysisk aktivitet som primær forebyggelse