FYSISK AKTIVITET - Sundhedsstyrelsen

Sammenfattende kan det siges, at der ikke er enighed om, hvorvidt akkumulering
af tid, hvor man er fysisk inaktiv, har en selvstændig betydning, som
rækker ud over manglende fysisk aktivitet. Hidtil har alle organisationer defineret
fysisk inaktivitet som mangel på fysisk aktivitet, men nogle forskergrupper
mener, at det er skadeligt at bruge for meget tid på stillesiddende aktiviteter,
til trods for at man akkumulerer fysisk aktivitet svarende til de anbefalede
mængder. Der mangler veldesignede studier (randomiserede, kontrollerede
studier), før en sådan konklusion kan træffes, fordi det ikke er muligt at slippe
af med konfounding i de epidemiologiske studier. Dette skyldes, at fysisk aktivitet
er for dårligt målt i disse studier til at finde den uafhængige effekt af
fysisk inaktivitet.
Nordiske undersøgelser af fysisk aktivitet
I Norden findes der specielt gode forhold til at lave epidemiologisk forskning
på højt niveau. Dette skyldes, at landene har et personnummersystem og tradition
for at føre registre med høj kvalitet. Der er lidt forskel mellem landene,
da det er lidt vanskeligere i Norge og Sverige at samkøre registre til forskning.
Imidlertid er der i alle de nordiske lande gennemført flere store epidemiologiske
studier i forhold til fysisk aktivitet.
Sverige
I et tidligt studie i Gøteborg undersøgte man mænd født i 1913, der alle var
50 år gamle ved undersøgelsens start i 1963 (481). I den første opfølgning
kunne der ikke registreres nogen signifikant effekt af fysisk aktivitet, uanset
om den var udført på arbejdet eller i fritiden. En af forklaringerne kan være, at
disse mænd var i god fysisk form; ikke på grund af selektion, men fordi midaldrende
mænd for ca. 40 år siden var fysisk aktive. Mændene i Gøteborg havde
også et konditionstal, der lå pænt over 30 ml kg -1 min -1 og dermed over det
niveau, hvor den relative risiko markant forøges (482). I senere opfølgninger
på samme kohorte har de positive effekter af fysisk aktivitet i fritiden kunnet
påvises (483). Senere blev et studie af kvinder fra Gøteborg publiceret (404).
I dette studie fandt man, at fysisk aktivitet på arbejdet reducerede risikoen for
død med 72 %, og fysisk aktivitet i fritiden reducerede risikoen med 44 %.
En reduktion i fysisk aktivitetsniveau i løbet af den 6-årige opfølgningsperiode
medførte en forøgelse af den efterfølgende relative risiko til 2,07, men man
kunne ikke registrere, at forøgelse af fysisk aktivitet havde en betydning. Der
deltog dog kun 1405 kvinder i studiet, så den statistiske styrke var begrænset.
Mange andre studier er gennemført i Sverige, og de inkluderer analyser i forhold
til mange andre sygdomme. Jonsdottir et al. undersøgte sammenhængen
mellem fysisk aktivitet og mental sundhed, fulgt op to år senere hos 4114 per-
Del 2 – Fysisk aktivitet som primær forebyggelse
Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling 155