FYSISK AKTIVITET - Sundhedsstyrelsen

fedtindhold hos pigerne end hos drengene efter puberteten (~20-25 % vs.
10-12 %) og pigernes lavere hæmoglobinværdier. Hvis den maksimale iltoptagelse
udtrykkes pr. fedtfri vægt, bliver forskellen mellem kønnene væsentlig
mindre (194,195). Hvis der også korrigeres for det mindre iltindhold i pigernes
blod, så forsvinder den signifikante forskel mellem kønnene i teenagealderen
i mange undersøgelser. I et dansk studie af børn ses der allerede i 6-7-års
alderen en forskel på 8 % mellem pigernes og drengenes konditionstal, hvilket
tilskrives et tidligt udviklet større fedtindhold (skinfold) hos pigerne (170).
Denne større aflejring af fedt kan godt hænge sammen med et lavere fysisk
aktivitetsniveau.
Standardmetoden til normalisering for forskellig kropsstørrelse er at bruge
kropsvægt i kilogram. Ud fra et strikt biologisk synspunkt er det ikke korrekt
(188,196). Da mange væsentlige organfunktioner relaterer sig til arealer
(transport af stoffer henover membraner, kardimensioner, muskeltværsnit
etc.) snarere end til massen af organerne, vil en normalisering af kropsvægten
opløftet til 2/3 principielt give en mere korrekt sammenligning af individer
med forskellig størrelse. Det er specielt vigtigt i opvæksten, bl.a. fordi der sker
en accelereret vækst ved forskellige aldre med en stor individuel variation.
Endvidere finder den accelererede højdetilvækst sted senere hos drengene end
hos pigerne, og tidspunktet, den indtræffer på, varierer fra land til land (en
god beskrivelse af disse forhold kan findes i (150)). På trods af disse stærke
indvendinger mod at bruge kropsvægt til ”normalisering” er det vægt i kilogram,
der anvendes i de allerfleste studier. Det kan kritiseres, men selv hvis
en mere korrekt biologisk ”normalisering” blev udført, ville det ikke ændre
på hovedkonklusionen: Børn og unge i Danmark havde et godt konditionstal
frem til begyndelsen af 1990’erne, med en fraktion på 10 %, eller måske nærmere
15 %, som havde lav til meget lav kondition. Andelen har kun ændret
sig lidt, men konditionstallet hos de laveste er faldet markant, hvilket sundhedsmæssigt
er et alvorligt problem.
Fysisk aktivitet blandt danske børn og unge
Man skulle forvente en tæt sammenhæng mellem aktivitetsniveau og kondition,
for i undersøgelser, hvor aktivitetsniveau ændres struktureret, ændres
konditionsniveauet også. Individets aktivitetsniveau behøver dog ikke at være
relateret til kondition, for sidstnævnte variabel måler helt specifikt lunge- og
kredsløbskapaciteten, og det at være fysisk aktiv kan rumme mange andre momenter,
der ikke påvirker konditionsniveauet. Intensiteten i aktiviteten kan
være så lav, at den ikke giver effekt på hjertelungefunktionen eller så tung,
at kun muskelstyrken påvirkes. Disse forhold kan dels forklare en divergens
mellem kondition og udviklingen af stærk overvægt, og dels at en reduktion
Del 2 – Fysisk aktivitet som primær forebyggelse
Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling 71