FYSISK AKTIVITET - Sundhedsstyrelsen

men øvrige tilgængelige oplysninger om de personer, der valgte at deltage i
undersøgelsen, taler for, at de på mange områder er et udvalg, som er bedre
end hele populationen, f.eks. hvad angår levevis og socialgruppetilhørsforhold.
Det gælder formentlig også motionsvaner.
Negative effekter af fysisk aktivitet
Den positive effekt af at være fysisk aktiv – ikke mindst i relation til kardiovaskulære
sygdomme og død – skal sammenholdes med en forøget risiko for
muskel- og skeletskader, hjerteinfarkt, apopleksi samt pludselig død i forbindelse
med motionsaktiviteter, træning og konkurrence.
Rapporten om fysiske aktivitetsanbefalinger for amerikanere i 2008 angav, at
den største andel af utilsigtede hændelser var i forhold til skader på bevægeapparatet
(91). De angav, at skadeshyppigheden var én skade for hver 1000 timers
gang og fire skader pr. 1000 timers jogging. Risiko for alvorligere tilfælde
(hjerteinfarkt og lignende) er reel, men ekstremt lav. Risikoen er større, mens
man er fysisk aktiv sammenholdt med hvile, men risikoen hos personer, der
regelmæssigt er fysisk aktive, er stadig lavere end hos fysisk inaktive. I 2007
kom en sammenstilling af litteraturen på området (92), som viste, at risikoen
for pludselig død hos raske voksne var otte gange højere under fysisk aktivitet
pr. time på døgnet end ved fysisk inaktivitet. Risikoen var væsentlig højere
for personer, der tidligere havde været kun lidt eller slet ikke fysisk aktive. Et
eksempel blev fundet ved snerydning, som viste en væsentligt forøget risiko
for personer, der normalt var fysisk inaktive, hvilket formentlig også beror på,
at belastningen på hjertet bliver større ved kombineret arm- og benarbejde.
Risikoen for at få hjerteinfarkt i timerne efter aktiviteten var lige meget forhøjet
hos raske personer som hos personer, der tidligere havde haft et hjerteinfarkt.
Der findes også data fra studier af hjertepatienter, der har gennemgået
rehabilitering, men her ses kun få tilfælde af akutte hjertetilfælde, svarende til
et-tre incidente tilfælde pr. 100.000 patienttimer.
Denne yderst begrænsede risiko forbundet med motionsaktivitet understøttes
også af en dansk doktorafhandling, der havde et dødsfald i det allerførste
Eremitageløb som udgangspunkt (93).
Diskussion af anbefalingerne om fysisk aktivitet for voksne
I forhold til anbefalingerne om fysisk aktivitet er de angivne mængder arbitrære
grænser. Det skal forstås sådan, at der opnås endnu bedre effekter, såfremt
man har højere aktivitet end den anbefalede mængde og intensitet. Der
er med andre ord et dosis-responsforhold, omend det ikke er lineært for alle
typer af sundhedsparametre. Anbefalingerne er i overensstemmelse med inter-
Del 1 – Anbefalinger for fysisk aktivitet
Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling 49