FYSISK AKTIVITET - Sundhedsstyrelsen

Akademisk kompetence
Som mål for akademisk kompetence har man benyttet forskellige standardiserede
test (læsning og regning), koncentrationsmål, hukommelse og score i forskellige
kurser. I forsøg med indførelse af idrætstimer i skolen har man set forbedret
akademisk præstation, og mange forsøg har vist, at øget antal idrætstimer
ikke forringer de boglige fag, selvom tiden tages fra dem. Ligeledes har
man fundet en positiv effekt af fysisk aktivitet på koncentrationsevne, hukommelse
og opførsel i skoletimerne.
Muskelstyrke og -udholdenhed
Fysisk aktivitet og styrketræning har ikke overraskende positiv indflydelse på
muskelstyrke og -udholdenhed. Styrken forøges før puberteten uden tilsvarende
hypertrofi. Da styrkeforbedringen ikke skyldes hypertrofi, må det anbefales,
at styrketræningen er funktionel (relateret til den idræt, man ønsker forbedringer
i). Hos drenge efter pubertet medfører styrketræning både forøget
styrke og hypertrofi.
Kondition
Der er sammenhæng mellem fysisk aktivitetsniveau og aerob fitness, som
strækker sig over hele spektret af aktivitetsniveauer. Når systematisk træning
vurderes, ser man ca. 10 %’s forbedring i kondition, når børn, som i forvejen
ikke var systematisk trænede, træner mere end 30 minutter mindst 3 gange/
uge. Dette betyder ikke, at habituel fysisk aktivitet ikke har en positiv effekt
på kondition over lang tid. Børn, der slet ikke bevæger sig spontant i almindelig
leg, får efter længere tid konditionstal nede omkring 32 ml min -1 kg -1 ,
hvilket er betydeligt lavere end almindeligt aktive børn, som har over 50 ml/
min/kg for drenge og ca. 46 ml min -1 kg -1 hos piger (før pubertet).
Skader på bevægeapparatet
Børn får skader under fysisk aktivitet, rekreation, leg, skoleidræt og i sport.
Imidlertid er det vanskeligt at estimere, om der er overhyppighed af skader på
bevægeapparatet relateret til idræt. Selv om data har mangler, tyder det på, at
skadesraten er meget lav i skoleidræt og moderat sport. I de senere år er der
kommet nogle randomiserede forsøg, som tyder på, at skader, herunder alvorlige
som f.eks. korsbåndafrivning, kan reduceres væsentligt gennem specifikke
opvarmnings- og træningsprogrammer. Der er her tale om balanceøvelser, stabilisering
og styrketræning. Dette er et interessant fund, fordi behandling af
skader er en stor byrde både på kort og lang sigt, idet flere af de alvorligere
skader, som f.eks. korsbåndsskader, ofte giver sen-skader i form af slidgigt.
Mange af studierne er begrænset af kun at beskæftige sig med børn, der allerede
har fået en skade eller dyrker eliteidræt.
Del 1 – Anbefalinger for fysisk aktivitet
Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling 39