FYSISK AKTIVITET - Sundhedsstyrelsen

trænes ud over smertegrænsen. Imidlertid demonstreres der klinisk effekt af
træning, der ikke påvirker ankeltryk (18), og der er generelt en dårlig korrelation
mellem ankeltryk og forbedring af gangdistance (19). Fysisk aktivitet
øger endotelfunktionen i underekstremiteterne (20). Vi antager, at effekten
af den fysiske træning i høj grad er knyttet til forbedret kondition og øget
muskelstyrke. Herudover er det sandsynligt, at patienten opnår en psykologisk
effekt ved at erfare, at smertegrænsen kan overskrides, og følgelig ændres
smerteperceptionen.
Træningstype
Langt de fleste studier vurderer udelukkende effekten af gangtræning målt
ved gangbåndstest, mens der er sparsom information vedrørende andre træningsformer.
Et studie viste god effekt af at gå stavgang i forhold til en kontrolgruppe,
der ikke trænede (21). Stavgang betyder, at man går med stave i
begge hænder, som dels giver støtte, og dels indebærer at man bruger overkroppen
til at sætte af med. Dermed opnås en samlet større belastning. Der
er begrænset information om betydningen af ganghastighed eller intensitet,
men stærke indikationer på, at effekten øges, hvis der trænes til iskæmisymptomer.
Kontrollerede studier peger på, at der er nogen, men begrænset dokumentation
for, at superviseret træning er mere effektiv end træning uden
supervision (22-25). Effekten af træningen øges ved samtidig rygeophør (26),
og træningsvolumen er af betydning for effekten (27).
Den fysiske aktivitet skal fortrinsvis være gangtræning, som initialt bør superviseres
ved regelmæssigt fremmøde hos terapeut. Herudover kan træningen
ofte foregå i det hjemlige miljø. Der skal trænes mindst tre dage om ugen.
Gangen skal forceres ud over smertedebut efterfulgt af en kort pause til smerterne
er forsvundet, hvorefter gangtræningen genoptages. Der skal trænes
mindst 30 min pr. gang. Træningen skal være livslang, og superviseret i de første
seks måneder. Feedback består i, at patienten fører dagbog over gangdistance
og distance/tid til smertedebut samt træningshyppighed. Gangdistancen testes
før og efter tre måneder, herefter årligt. Ved cykeltræning opstår der ikke
nødvendigvis iskæmiske smerter. Dette er baggrunden for at fremhæve gangtræningen.
Vælges cykeltræning, skal patienten instrueres i at trampe med forfoden.
I øvrigt gælder samme træningsprincipper som for gang.
Kontraindikationer
Ingen generelle.
304 Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling
Del 3 – Fysisk aktivitet som behandling