FYSISK AKTIVITET - Sundhedsstyrelsen

et med reduktion af det systoliske blodtryk på gennemsnitligt 3,8 mm Hg.
Subgruppeanalyse viste reduktion af blodtrykket på 4,9 blandt hypertensive
patienter.
En anden metaanalyse omfattende 47 forsøg (57) fandt et fald i det systoliske
blodtryk på 6 mm Hg hos hypertensive personer mod 2 mm Hg hos normotensive
individer. Patienter med type 2-diabetes er præget af diastolisk dysfunktion
i venstre ventrikel (58-61), endotel dysfunktion (62-64) og kronisk
low-grade-inflammation med forhøjede niveauer af f.eks. C-reaktivt-protein
(65). Sidstnævnte er af dårlig prognostisk værdi med hensyn til konkurrerende
sygdomme og tidlig død (66;67). Fysisk træning øger venstre ventrikels
diastoliske fyldning (68;69), øger den endoteliale vasodilatoriske funktion
(70;71) og inducerer anti-inflammatoriske effekter (72).
Mulige mekanismer
Der findes en omfattende litteratur vedrørende effekten af fysisk træning på
type 2-diabetes, men mekanismerne skal kun kort berøres her.
Fysisk træning øger insulinfølsomheden i den trænede muskel og den muskelkontraktionsinducerede
glukoseoptagelse i musklen. Mekanismer omfatter
øget postreceptor-insulinsignalering (73), øget glukosetransportør (GLUT4)
mRNA og protein (74), øget glykogensyntaseaktivitet (75) og heksokinase
(76), nedsat frigivelse og øget clearance af frie fede syrer (77), øget tilførsel
af glukose til musklerne pga. øget muskelkapillærnet og blodgennemstrømning
(76;78;79). Styrketræning øgede den insulinmedierede glukoseoptagelse,
GLUT4-indhold samt insulinsignalering i skeletmuskulaturen hos personer
med type 2-diabetes (80). Fysisk aktivitet øger blodgennemstrømningen og
dermed såkaldt sheer stress på karvæggen, som antages at være et stimulus for
endotelderiveret nitrogenoxid, som inducerer glatmuskelcelle-relaksering og
vasodilation (81). Den antihypertensive effekt antages at være medieret via en
mindre sympatikusinduceret vasokonstriktion i trænet tilstand. (82).
Træningstype
Der er god effekt af såvel aerob træning som styrketræning, men kombination
af aerob træning og styrketræning er måske den mest optimale træningsform
for personer med type 2-diabetes (19).
En metaanalyse fra 2003 vurderede effekten af mindst otte ugers fysisk træning
(24) og fandt, at fysisk træning ved relativt høj intensitet var associeret med
fald i HbA1c (r =-0,91, p=0,002), mens der ikke fandtes en signifikant asso-
334 Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling
Del 3 – Fysisk aktivitet som behandling