FYSISK AKTIVITET - Sundhedsstyrelsen

Mulige mekanismer
Smertemekanismen ved rygsmerter ligner i en del tilfælde smertemekanismen
ved fibromyalgi (se kapitel 3.12 Fibromyalgi), hvilket kan være med til at forklare,
at specificiteten af træningsprogrammet ikke nødvendigvis er afgørende
(26). Øvelsesterapien og rygskoler menes at påvirke smerteadfærd og tolerance
for fysisk aktivitet. Træningen øger muskelstyrke og stabilitet, hvorved det
irritament, der inducerer smerten, reduceres.
Træningstype
Budskabet er ’Lev, som du plejer’, men man må gerne dyrke almindelig motion
fra dag ét (gå, cykle eller svømme). Derimod er der ikke evidens for, at
specifikke øvelser eller træning har særlig god effekt.
Der er god dokumentation for effekt af dynamisk rygtræning, men der er også
dokumentation for, at dynamisk rygtræning ikke er bedre end f.eks. aerobic
(27) eller Mckenzie-øvelser (28). Et andet studie tyder på, at effekten af rekreativ
motion er bedre eller på samme niveau som rygtræning (29).
I studier, hvor effekten af intensiv træning plus kognitiv terapi er fundet på
samme niveau som effekten af stivgørende rygoperation, har man anvendt
en kombination af styrketræning, fleksibilitetstræning og konditionstræning
i mindst tre uger á 25 timer. Ved kroniske rygsmerter anbefales motion, øvelser
eller træning i tilstrækkeligt omfang, evt. i starten superviseret og evt. på
hold. Det er med den nuværende viden formentlig lige så godt at svømme
en kilometer to gange ugentligt som at dyrke rygtræning to gange ugentligt.
Omfanget kan diskuteres, men skal være sammenligneligt med styrketræning
to til tre gange ugentligt. Programmet skal tilrettelægges med henblik på, at
det passer til patienten, både hvad angår motivation, praktisk gennemførlighed
og indpasning i dagligdagen (30;31).
Kontraindikationer
Absolutte: Mistanke om eller kendt frisk fraktur, tumor eller infektion i ryggen.
Relative: Osteoporose med brud er en relativ kontraindikation. Almindelig
motion anbefales efter den akutte fase er overstået, hvorimod løft og foroverbøjede
aktiviteter, og specielt kombinationen, bør undgås. Spondylolisthese
er ikke en kontraindikation, men kan indebære, at træningsprogrammet skal
modificeres.
Del 3 – Fysisk aktivitet som behandling
Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling 459