FYSISK AKTIVITET - Sundhedsstyrelsen

lev opdelt i tre grupper efter deres totale aktivitetsniveau (413). Risikoen for
forekomst af type 2-diabetes (inklusive patologiske høje fasteblodglukoseværdier)
var for mænds vedkommende 1,54 for de mest fysisk inaktive sammenlignet
med de aktive (RR 1,0). For kvinder var risikoen for dem, der dyrkede
mindst fysisk aktivitet, 2,64. I undersøgelsen blev også hjertesygdom og hypertension
registreret. For de mænd, der var fysisk inaktive, var den relative
risiko for disse sygdomme noget højere (1,98 for hjertesygdom og 1,73 for
hypertension). For de kvinder, der var mindst aktive, var den tilsvarende relative
risiko derimod kun 1,25 for hjertesygdom og 1,16 for hypertension.
Hsia et al. undersøgte samlet fysisk aktivitet og betydningen af gang for udvikling
af type 2-diabetes i næsten 90.000 postmenopausale kvinder (>60 år)
(414). De fandt negativ association i alle etniske grupper, men det tydede på,
at virkningen var størst hos hvide sammenholdt med andre etniske grupper. I
dette studie justeredes for BMI, men dette undervurderer den reelle effekt af
fysisk aktivitet, fordi overvægt delvist kan skyldes fysisk inaktivitet.
Katzmarzyk et al. undersøgte 1.543 canadiere (415). Det interessante i dette
studie var, at de havde mange forskellige mål for både kropssammensætning,
kondition og muskulær styrke. Målene for fedtfordeling (BMI, livvidde
og talje-hofteratio) gav en odds ratio (OR) på 2,02-3,00 for hver forøgelse af
standardafvigelsen (standardafvigelse (SD) bruges, fordi man dermed kan sammenligne
størrelsen af effekten ved de forskellige variabler). Kondition gav
OR på 3,57 for en nedgang på 1 SD (svarer til ca. 7 ml O 2
kg -1 min -1 ), men
også mavebøjninger (sit-ups) (OR 2,5) og armstrækninger (push-ups) (OR
2,13) havde signifikant prædiktiv værdi. De beregnede også OR for en samlet
score for muskelstyrke og fandt OR på 2,63. Fysisk aktivitetsniveau registreret
via spørgeskema blev ikke signifikant. Studiet kunne indikere, at både kondition
og muskelstyrke har selvstændig betydning for risikoen for at udvikle
type 2-diabetes.
Rana et al. lavede i 2007 en opfølgning på Nurses Health Study (416). De
fandt 4.030 nye tilfælde af type 2-diabetes blandt 68.907 kvinder. De lavede
separate analyser i forhold til hver BMI-gruppe. Blandt de kvinder, der havde
BMI >32, havde fysisk aktive en halvt så stor risiko som de fysisk inaktive
kvinder.
I kapitel 3.10 Diabetes type-2 gennemgås de studier, hvor fysisk aktivitet
har indgået i behandlingen af personer med insulinresistens. Her skal kort
nævnes, at der blev lavet fire randomiserede studier omkring årtusindskiftet
(41,86,42,43), der alle viser, at livsstilsændringer omfattende både diæt
og træning hos personer med patologisk glukosebelastning (insulinresistens,
130 Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling
Del 2 – Fysisk aktivitet som primær forebyggelse