FYSISK AKTIVITET - Sundhedsstyrelsen

Fastholdelse af en mere fysisk aktiv livsstil
Der er meget lidt viden om kognitive prædiktorer for fastholdelse af en mere
fysisk aktiv livsstil. Vedholdenhed er ikke et enten-eller, men kan være afhængig
af f.eks. træningsfrekvens, -intensitet og -varighed. Det er også muligt,
at forskellige variabler prædikterer vedholdenhed på forskellige tidspunkter
(520).
Oplevelsen af at have manglende færdigheder har muligvis mindre betydning
i forhold til at opretholde fysisk aktivitet (670), mens støtte fra sundhedsprofessionelle
kan have betydning for fastholdelse af adfærdsændringen (669). I
vedligeholdelsesfasen synes den oplevede positive effekt af fysisk aktivitet, oplevelsen
af velvære og at have kontrol at være mere væsentlig (671). Der er stigende
evidens for vigtigheden af valgfrihed, f.eks. mht. om fysisk aktivitet skal
gennemføres alene eller i gruppe, og hvor aktiviteten skal foregå (670).
En mere varig ændring af livsstil afhænger af, om fysisk aktivitet bliver en naturlig
del af hverdagen, og i den forbindelse er det vigtigt, at ældre opmuntres
til at opfatte sig selv som aktive og uafhængige. Det er også vigtigt at finde ud
af, hvilke ikke-fysiske aktiviteter den fysiske aktivitet skal supplere, konkurrere
med og eventuelt erstatte.
Sammenfattende kan man sige om fastholdelse af en fysisk aktiv livsstil, at
det er centralt med tilbud om forskellige former for fysisk aktivitet, der tager
hensyn til ældres evner, ønsker og eventuelle helbredsproblemer. Der skal
være lettere adgang til steder, hvor det er muligt at være fysisk aktiv (f.eks.
fitnesscentre, parker og vandreruter). Det er vigtigt, at aktiviteterne skal være
økonomisk overkommelige, enkle, ikke så anstrengende og ikke konkurrenceprægede.
Der bør desuden være mulighed for supervision, f.eks. opsætning af
kortsigtede og langsigtede mål, eventuelt med skriftlige aftaler og monitorering
af træningen ved sundhedsprofessionelle. Endelig bør der være mulighed
for transport til træningsstedet for mindre mobile ældre.
Fysisk aktivitet for ældre med nedsat funktion
En del ældre med kroniske lidelser er bange for, at fysisk aktivitet er skadeligt
for dem. Af samme grund kan rådgivning fra en sundhedsprofessionel, f.eks.
egen læge, være af stor betydning. Desuden kan fysisk aktivitet og træning superviseret
af en sundhedsprofessionel, særligt i en opstartsfase, være afgørende
for en øgning af fysisk aktivitet.
Del 2 – Fysisk aktivitet som primær forebyggelse
Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling 197