FYSISK AKTIVITET - Sundhedsstyrelsen

Fysisk træning som behandling
Der er gennem de seneste 10 til 20 år akkumuleret betydelig viden om fysisk
træning som behandling af en række sygdomme, også for andre sygdomme
end bevægeapparatssygdomme. I dag er fysisk træning som behandling indiceret
ved en lang række medicinske sygdomme. I den medicinske verden er
der tradition for at ordinere den behandling, der i videnskabelige undersøgelser
har vist sig at være den mest effektive med færrest bivirkninger eller risici.
Der er i dag evidens for, at fysisk træning i udvalgte tilfælde er lige så effektiv
eller i særlige situationer mere effektiv end medicinsk behandling eller adderer
til effekten af den medicinske behandling.
Håndbogen fremlægger det evidensbaserede grundlag for fysisk træning som
behandling for 32 sygdomme. Der er grænsetilfælde mellem fysisk træning
som forebyggelse og som egentlig behandling. Det gælder fx hypertension,
hyperlipidæmi, overvægt og metabolisk syndrom, som kan karakteriseres som
risikotilstande snarere end sygdomme. Disse diagnoser er inddraget i håndbogen,
idet der dels er tradition for eller konsensus om at tilbyde forebyggende
medicinsk behandling, dels god effekt af forebyggende medicinsk behandling.
Den fysiske træning kan have klinisk effekt enten ved direkte at påvirke sygdomspatogenesen
(fx ved claudicatio intermittens og iskæmisk hjertesygdom),
ved at bedre dominerende symptomer ved grundsygdommen (fx ved kronisk
obstruktiv lungesygdom) eller ved at øge kondition, styrke og dermed livskvaliteten
hos patienter, der er svækkede af sygdom (fx cancer). For nogle
sygdomme gælder det, at sygdommen kan være en barriere for at være fysisk
aktiv, således at patienten ikke opnår den positive effekt på forebyggelsen af
andre sygdomme. Der er da givet retningslinjer for, hvordan sådanne patienter
kan være fysisk aktive (fx ved type 1-diabetes og astma). For hver af de 32
sygdomme opsummeres principper, hvad angår træningstype. Mens der for
mange sygdomme er evidens for positiv effekt af træning på sygdomssymptomer
eller muligheden for at opnå træningsadaptation, fx i form af bedre kondition
og styrke trods grundsygdom, er der kun sjældent litteraturmæssig baggrund
for klare ordinationer, hvad angår træningsform, intensitet og mængde.
Anbefalinger for fysisk aktivitet
Håndbogen fremlægger anbefalingerne for fysisk aktivitet. Anbefalingerne er i
overensstemmelse med internationale anbefalinger for fysisk aktivitet. De angivne
mængder er baseret på et kvalificeret skøn ud fra evidens på området.
Der ligger pædagogiske overvejelser og ønsket om at fastholde motivationen i
Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling 11