FYSISK AKTIVITET - Sundhedsstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

ugen i 16 uger (2). Begge træningsformer inducerede en markant forøgelse af insulinfølsomheden, målt ved insulin clamp-teknik. Styrketræning medførte en forøgelse af muskelstyrken, og den aerobe træning førte til en øgning i konditionen. Styrketræning, men ikke aerob træning, førte til en forøgelse af muskelmasse og en reduktion af det abdominale fedt. Begge træningsformer inducerede hensigtsmæssige ændringer i lipidprofiler og inflammation. Der findes ikke andre studier, der har sammenlignet effekten af styrketræning og aerob træning hos hiv-positive personer. En række studier har vurderet effekten af træning på insulinfølsomheden vha. indirekte metoder (homeostatic model assessment (HOMA), Oral Glukose Tolerance Test (OGTT) eller fasteværdier for insulin, pro-insulin og C-peptid) (3-7). Nogle af disse studier har desuden enten haft en lille gruppe forsøgspersoner (5), eller forsøgspersonerne har trænet ved lav belastning relativt få gange om ugen (6), ikke været superviserede (8), eller fået en form for medikament (metformin) (3;4). Det er derfor muligt, at årsagen til, at disse studier ikke finder en effekt af træning på insulinfølsomheden enten skyldes valget af metoder, hvormed insulinfølsomhed er blevet målt, eller usikkerheder ved selve forsøgsdesignet. Flere træningsstudier på hiv-patienter påviser desuden en effekt af træningsinterventionen på kropskompositionen. Disse studier vurderer udholdenhedstræning (6;9;10) eller en kombination af udholdenhedstræning og styrketræning (3-5;8;11-13), mens kun et enkelt har undersøgt effekten af styrketræning alene (7). Mulige mekanismer Det er foreslået, at behandlingen af hiv-positive personer med nukleosidanaloger inducerer mitokondriedysfunktion. Arbejdskapaciteten var reduceret hos hiv-positive personer med lipodystrofi og forhøjet laktat (14), men dette kunne formentlig tilskrives fysisk inaktivitet snarere end mitokondriedysfunktion. Såvel nukleosidanaloger som proteasehæmmere bidrager til de behandlingsrelaterede metaboliske forstyrrelser. Træning øger konditionen og afhjælper dermed træthed, hvorved patienterne får øget livskvalitet. Træning øger insulinfølsomheden via en række mekanismer (15-20) (se kapitel 3.23 Metabolisk syndrom) og har positiv effekt på blodets lipidsammensætning (21). Dermed kan træning bidrage til at mindske de uheldige metaboliske konsekvenser af behandlingen. Hiv-infektion er ensbetydende med en kronisk inflammationstilstand med forhøjede plasma-niveauer af bl.a. tumornekrotiserende faktor (TNF) (22), der inducerer øget proteinnedbrydning og muskelatrofi (23). 350 Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling Del 3 – Fysisk aktivitet som behandling
Træning inducerer anti-inflammatoriske effekter og kan dermed formentlig bidrage til at hæmme den katabole proces (24). Træningstype Den fysiske træning kan enten være udholdenhedstræning, styrketræning eller en kombination. Kontraindikationer Ved akut infektion anbefales træningspause til mindst en dags symptomfrihed, hvorefter træningen langsomt genoptages. Del 3 – Fysisk aktivitet som behandling Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling 351
Page 1 and 2:
FYSISK AKTIVITET - håndbog om fore
Page 3 and 4:
Forord I Fysisk aktivitet - håndbo
Page 5 and 6:
Indhold Forord 1 Resumé 9 Summary
Page 7 and 8:
Fysisk aktivitet og funktionsevne 1
Page 9 and 10:
3.31 Sklerose, dissemineret 468 3.3
Page 11 and 12:
Resumé Fysisk aktivitet - håndbog
Page 13 and 14:
Fysisk træning som behandling Der
Page 15 and 16:
Anbefalinger for fysisk aktivitet f
Page 17 and 18:
activity they had when the study st
Page 19 and 20:
Recommendations for physical activi
Page 21 and 22:
Læsevejledning Håndbogen indledes
Page 23 and 24:
Effect size: Effekten af en interve
Page 25 and 26:
Motivation: Prædiktorer, både int
Page 27 and 28:
DEL 1 Anbefalinger for fysisk aktiv
Page 29 and 30:
Del 1. Anbefalinger for fysisk akti
Page 31 and 32:
medtager al fysisk aktivitet, og ov
Page 33 and 34:
1.1 Evidens for anbefalingerne om f
Page 35 and 36:
tige. Mere intensive og længerevar
Page 37 and 38:
de kardiovaskulære risikofaktorer.
Page 39 and 40:
studier. Der findes således en rel
Page 41 and 42:
Akademisk kompetence Som mål for a
Page 43 and 44:
hold eller -tæthed (ja/nej til lav
Page 45 and 46:
Page 47 and 48:
Canadian Society for Exercise Physi
Page 49 and 50:
søgelser viser også, at gener, de
Page 51 and 52:
men øvrige tilgængelige oplysning
Page 53 and 54:
Page 55 and 56:
mum 10 minutter for at have aerob e
Page 57 and 58:
eview i 2006 konkluderede, at der i
Page 59 and 60:
ingen kontakt har til underlaget. E
Page 61:
Del 2 Fysisk aktivitet som primær
Page 64 and 65:
2.1 Fysisk aktivitet hos børn og u
Page 66 and 67:
Figur 2.1.1 Løbetid, 1 mile (min)
Page 68 and 69:
Figur 2.1.3 VO 2 max (ml×kg -1 ×m
Page 70 and 71:
EYHS-studierne, hvor der er en tend
Page 72 and 73:
ikke opsamles ved accelerometermål
Page 74 and 75:
i den fysiske aktivitet med alder e
Page 76 and 77:
ne. Hvornår bliver denne reduktion
Page 78 and 79:
væger sig med forskellig frekvens,
Page 80 and 81:
fra 11-årige til 15-årige, og hos
Page 82 and 83:
Cooper et al. fandt, at børn, der
Page 84 and 85:
Med data fra EYHS analyserede Jago
Page 86 and 87:
vil være ressourcekrævende. Det h
Page 88 and 89:
af, om det er de selvrapporterede d
Page 90 and 91:
er dog undtagelser, primært for gy
Page 92 and 93:
en bedre nervøs aktivering af musk
Page 94 and 95:
Fysisk aktivitet og overvægt Overv
Page 96 and 97:
Overvægt og svær overvægt udvikl
Page 98 and 99:
Insulinresistens og ophobning af ka
Page 100 and 101:
Tårnby-projektet benyttede man sco
Page 102 and 103:
alle associationer relativt svage,
Page 104 and 105:
Et longitudinelt studie fra Holland
Page 106 and 107:
3. klasse fik en idræts-/motorikle
Page 108 and 109:
gående sammenhænge under III og I
Page 110 and 111:
Tabel 2.1.3. Korrelationskoefficien
Page 112 and 113:
teenagealderen og lavere blodtryk 2
Page 114 and 115:
til den andel, der er mindst fysisk
Page 116 and 117:
skadelige, og at mængden af stille
Page 118 and 119:
dier er det motionsaktiviteter frit
Page 120 and 121:
Epidemiologi og metodiske udfordrin
Page 122 and 123:
Figur 2.2.3 Relativ Risiko 1,0 0,9
Page 124 and 125:
man i Danmark indførte rygeloven,
Page 126 and 127:
Page 128 and 129:
Page 130 and 131:
vitet, og det modsatte var tilfæld
Page 132 and 133:
lev opdelt i tre grupper efter dere
Page 134 and 135:
højere end hos dem, der havde den
Page 136 and 137:
Page 138 and 139:
Dem, der scorede under 10 på funkt
Page 140 and 141:
spørgsmål er, om fysisk inaktivit
Page 142 and 143:
Konklusionen på disse studier er,
Page 144 and 145:
Page 146 and 147:
Iskæmisk hjertesygdom og dødeligh
Page 148 and 149:
Dødelighed blev også opdelt i dø
Page 150 and 151:
de i undersøgelsen af Blair et al.
Page 152 and 153:
10-12 gange, og ganske få øvelser
Page 154 and 155:
tering, og det betyder, at variable
Page 156 and 157:
gennem sengeleje (473) eller ved at
Page 158 and 159:
soner (484). En tværsnitsanalyse v
Page 160 and 161:
der indtages. Forsøg ved Center fo
Page 162 and 163:
50 % mere visceralt fedt; og indhol
Page 164 and 165:
Den variation, der ses i de forskel
Page 166 and 167:
Overvægt og svær overvægt er væ
Page 168 and 169:
Hvordan man ældes, afhænger af ma
Page 170 and 171:
Figur 2.3.2 Mænd Kvinder 25 25 Res
Page 172 and 173:
hed på ca. seks år viste, at inci
Page 174 and 175:
Figur 2.3.3 Niveau IV Aktiviteter,
Page 176 and 177:
Figur 2.3.4 A B Antal oprejsninger
Page 178 and 179:
større hos de ældre, der klarede
Page 180 and 181:
Figur 2.3.6 10 Ændring i VO 2 /kg
Page 182 and 183:
forskellige metoder til at beskrive
Page 184 and 185:
I takt med muskelatrofien falder de
Page 186 and 187:
for maksimal muskelstyrke og funkti
Page 188 and 189:
Belastningen i styrketræningen ska
Page 190 and 191:
Et studie viste dog, at den trænin
Page 192 and 193:
ger tilstrækkelige data vedrørend
Page 194 and 195:
Figur 2.3.11 Samfundsmæssige resso
Page 196 and 197:
Figur 2.3.12 Dysfunktion Fysiske sy
Page 198 and 199:
aseret på eksisterende evidens og
Page 200 and 201:
Ældre med kroniske lidelser og fun
Page 202 and 203:
overraskende rammes ældre med lill
Page 204 and 205:
2.4 Fysisk aktivitet og graviditet
Page 206 and 207:
Fysisk aktivitet og den gravides su
Page 208 and 209:
Figur 2.4.1 A B 4000 3500 3000 2500
Page 210 and 211:
abortrisiko. Månedlige, gennemsnit
Page 212 and 213:
energiforbrug pga. fysisk aktivitet
Page 214 and 215:
er helt lokal i muskulaturen, og tr
Page 216 and 217:
tende effekt af fysisk aktivitet i
Page 218 and 219:
Tabel 2.4.1 Den procentuelle foreko
Page 220 and 221:
Figur 2.4.5 A B 90 80 70 60 50 40 3
Page 222 and 223:
Typer fysisk aktivitet Konditionstr
Page 224 and 225:
Figur 2.4.7 A B 30 25 20 15 10 5 0
Page 226 and 227:
undstræning mindre end en gang om
Page 228 and 229:
Kvinder, der fortsætter eller ivæ
Page 230 and 231:
(18) Blair SN, Kohl HW, Paffenbarge
Page 232 and 233:
(51) Brito EC, Vimaleswaran KS, Bra
Page 234 and 235:
(83) Deplanque D, Bordet R. Physica
Page 236 and 237:
(117) Fiatarone MA, O’Neill EF, R
Page 238 and 239:
(152) Twisk JW, Kemper HC, van Mech
Page 240 and 241:
(187) Eriksson BO, Koch G. Effect o
Page 242 and 243:
(220) Toftegaard-Stockel J, Nielsen
Page 244 and 245:
(255) Harris KC, Kuramoto LK, Schul
Page 246 and 247:
(288) Skilton MR, Moulin P, Seruscl
Page 248 and 249:
(320) Lawlor DA, Harro M, Wedderkop
Page 250 and 251:
(354) Ericsson I. Motorik, koncentr
Page 252 and 253:
(386) Helsedirektoratet. Aktivitets
Page 254 and 255:
(421) Bloomgarden ZT. Definitions o
Page 256 and 257:
(455) Vuori IM. Dose-response of ph
Page 258 and 259:
(489) Emaus A, Degerstrom J, Wilsga
Page 260 and 261:
(521) Hootman JM, Macera CA, Ainswo
Page 262 and 263:
(555) Liu-Ambrose TY, Khan KM, Eng
Page 264 and 265:
(590) Hawkins SA, Marcell TJ, Victo
Page 266 and 267:
(624) Pijnappels M, Bobbert MF, van
Page 268 and 269:
(657) Robertson MC, Campbell AJ, Ga
Page 270 and 271:
(692) Trudelle-Jackson E, Emerson R
Page 272 and 273:
(727) Ceysens G, Rouiller D, Boulva
Page 274 and 275:
(763) Harrison GG, Branson RS, Vauc
Page 277:
Del 3 Fysisk træning som behandlin
Page 280 and 281:
af specifikke muskelgrupper med hen
Page 282 and 283:
Evidensbaseret grundlag for fysisk
Page 284 and 285:
Referenceliste (1) Rosenberg R, Vid
Page 286 and 287:
des ingen studier, der har påvist
Page 288 and 289:
Referenceliste (1) Paolucci S, Gand
Page 290 and 291:
3.3 Artrose Baggrund Osteoarthritis
Page 292 and 293:
Kontraindikationer Ved akut ledinfl
Page 294 and 295:
3.4 Asthma bronchiale Baggrund Asth
Page 296 and 297:
siske aktivitet øges gradvist. Eft
Page 298 and 299:
3.5 Cancer Baggrund I vor del af ve
Page 300 and 301:
tion gav reduceret træthed, øget
Page 302 and 303: Referenceliste (1) Dietz JH. Rehabi
Page 304 and 305: 3.6 Claudicatio intermittens Baggru
Page 306 and 307: trænes ud over smertegrænsen. Imi
Page 308 and 309: ed quality of life in patients with
Page 310 and 311: af cystisk fibrose, træningsinterv
Page 312 and 313: (17) Orenstein DM, Hovell MF, Mulvi
Page 314 and 315: tion mellem fysisk aktivitet og red
Page 316 and 317: Samlet foreligger der nogen evidens
Page 318 and 319: (16) Ho SC, Woo J, Sham A, Chan SG,
Page 320 and 321: 3.9 Depression Baggrund Omkring 500
Page 322 and 323: Mulige mekanismer Den positive effe
Page 324 and 325: Referenceliste (1) Tolmunen T, Lauk
Page 326 and 327: 3.10 Diabetes type 1 Baggrund Type
Page 328 and 329: Træning bør om muligt foretages p
Page 330 and 331: (14) Skyrme-Jones RA, O’Brien RC,
Page 332 and 333: 3.11 Diabetes type 2 Baggrund Type
Page 334 and 335: udelukkende inkluderede fysisk akti
Page 336 and 337: et med reduktion af det systoliske
Page 338 and 339: Ved hypertension og aktiv prolifera
Page 340 and 341: (16) Mourier A, Gautier JF, De Kerv
Page 342 and 343: (44) Lehmann R, Vokac A, Niedermann
Page 344 and 345: (74) Dela F, Ploug T, Handberg A, P
Page 346 and 347: være, fysisk funktion, samt muligv
Page 348 and 349: Referenceliste (1) Wolfe F, Smythe
Page 350 and 351: 3.13 Hiv-infektion Baggrund Infekti
Page 354 and 355: Referenceliste (1) O’Brien K, Nix
Page 356 and 357: 3.14 Hjertesvigt Baggrund Hjertesvi
Page 358 and 359: Mulige mekanismer Træningen øger
Page 360 and 361: Absolutte kontraindikationer: • n
Page 362 and 363: (14) Notarius CF, Azevedo ER, Parke
Page 364 and 365: (42) Adamopoulos S, Parissis J, Kro
Page 366 and 367: Andre parametre Fysisk træning red
Page 368 and 369: Kontraindikationer Kontraindikation
Page 370 and 371: (15) Bethell HJ, Mullee MA. A contr
Page 372 and 373: (44) Sivarajan ES, Bruce RA, Lindsk
Page 374 and 375: 3.16 Hyperlipidæmi Baggrund Hyperl
Page 376 and 377: af lipoproteinpartiklerne indgår.
Page 378 and 379: Referenceliste (1) National Heart L
Page 380 and 381: 3.17 Hypertension Baggrund Hyperten
Page 382 and 383: Akut effekt af fysisk aktivitet Fys
Page 384 and 385: Referenceliste (1) Lewington S, Cla
Page 386 and 387: (30) Robillon JF, Sadoul JL, Jullie
Page 388 and 389: domiseret til fysisk aktivitet elle
Page 390 and 391: Mononukleose: hvile indtil symptomf
Page 392 and 393: (19) Saltin B, Blomqvist G, Mitchel
Page 394 and 395: Evidensbaseret grundlag for fysisk
Page 396 and 397: livslang. Danmarks Lungeforening er
Page 398 and 399: (15) Cambach W, Chadwick-Straver RV
Page 400 and 401: 3.20 Kronisk træthedssyndrom Baggr
Page 402 and 403:
Mulige mekanismer Træningen antage
Page 404 and 405:
Referenceliste (1) Holmes GP, Kapla
Page 406 and 407:
fulgt i gennemsnitligt 20 måneder.
Page 408 and 409:
Referenceliste (1) Foley RN, Parfre
Page 410 and 411:
3.22 Mavetarmsygdomme Baggrund I de
Page 412 and 413:
Colon irritabile Patienter med colo
Page 414 and 415:
(18) Everhart JE, Go VL, Johannes R
Page 416 and 417:
3.23 Metabolisk syndrom Baggrund De
Page 418 and 419:
En finsk undersøgelse randomisered
Page 420 and 421:
Mulige mekanismer Mekanismer vedrø
Page 422 and 423:
(15) Janssen I, Fortier A, Hudson R
Page 424 and 425:
3.24 Osteoporose Baggrund Osteoporo
Page 426 and 427:
på hoftens BMD. Der er identificer
Page 428 and 429:
Den fysiske aktivitet skal derfor v
Page 430 and 431:
(16) Kelley G. Aerobic exercise and
Page 432 and 433:
(45) Persch LN, Ugrinowitsch C, Per
Page 434 and 435:
Tabel 3.25.1. Kriterier for inddeli
Page 436 and 437:
med høj grad af fysisk aktivitet t
Page 438 and 439:
Referenceliste (1) Dansk Selskab fo
Page 440 and 441:
(33) Walsh MF, Flynn TJ. A 54-month
Page 442 and 443:
3.26 Parkinsons sygdom Baggrund Mel
Page 444 and 445:
Mulige mekanismer Parkinson-patient
Page 446 and 447:
(17) Dereli EE, Yaliman A. Comparis
Page 448 and 449:
familiemedlemmer til kvinder med PC
Page 450 and 451:
Referenceliste (1) Yii MF, Lim CE,
Page 452 and 453:
3.28 Reumatoid artrit Baggrund Reum
Page 454 and 455:
Træning inducerer antiinflammation
Page 456 and 457:
Referenceliste (1) Ekblom B, Lovgre
Page 458 and 459:
3.29 Rygsmerter Baggrund ”Ondt i
Page 460 and 461:
Akutte rygsmerter og træning Iføl
Page 462 and 463:
Diskusprolaps er ligeledes ikke en
Page 464 and 465:
(18) van Tulder MW, Malmivaara A, E
Page 466 and 467:
kluderer tre randomiserede, kontrol
Page 468 and 469:
Referenceliste (1) Lublin H, Larsen
Page 470 and 471:
3.31 Sklerose, dissemineret Baggrun
Page 472 and 473:
somhed, hvorfor man under træninge
Page 474 and 475:
(17) Smith RM, Adeney-Steel M, Fulc
Page 476 and 477:
Personer, der føler sig stressede,
Page 478 and 479:
Træningstype Den fysiske træning
Page 480:
www.sst.dk Sundhedsstyrelsen Island
show all

FYSISK AKTIVITET - Sundhedsstyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?