06.11.2014 Views

FYSISK AKTIVITET - Sundhedsstyrelsen

FYSISK AKTIVITET - Sundhedsstyrelsen

FYSISK AKTIVITET - Sundhedsstyrelsen

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

3. klasse fik en idræts-/motoriklektion hver skoledag (354). Klassens ordinære<br />

idrætslærere underviste i tre af lektionerne og forskellige foreningsledere i de<br />

to øvrige. Resultaterne stammer fra målinger på 251 børn, hvor to tredjedele<br />

gennemførte interventionen, og den sidste tredjedel fungerede som kontrolbørn.<br />

Resultaterne viste, at børn i interventionsgruppen efter tre år med<br />

ekstra idræt havde klart bedre motorik. Efter to år havde de en bedre koncentrationsevne,<br />

men den kunne ikke genfindes i det tredje skoleår. Endelig<br />

viste undersøgelsen, at interventionsbørnenes skolepræstationer forbedredes i<br />

svensk og matematik i forhold til kontrolgruppen. I Danmark er tilsvarende<br />

undersøgelser lavet i Ballerup-Tårnby (221). Her havde en forsøgsgruppe<br />

en dobbelttime ekstra med fysisk aktivitet i skolen lige fra første skoledag.<br />

Interventionsgruppen havde markant bedre læseevne i 3. klasse, men forfatterne<br />

mente, at forskellen kunne skyldes andre forhold end den fysiske aktivitet,<br />

da studiet ikke var randomiseret.<br />

For en mere komplet litteraturgennemgang henvises til Strong et al.’s review,<br />

der sammenfatter bl.a. dette forskningsfelt og også inkluderer det, de kalder<br />

”kvasi-eksperimentelle studier”, som studierne i Bunkeflo og Ballerup-Tårnby<br />

også betegnes som (21). De fleste studier lider af, at det primært er associationer<br />

i tværsnitsstudier, der måles, og børn, der fra naturens side har veludbyggede<br />

kognitive evner, kunne tænkes også at have motoriske fordele, da det<br />

blot er forskellige områder af hjernen, der styrer egenskaberne. I bedste fald<br />

er studierne interventioner uden randomisering. Det mest overbevisende studie<br />

af effekten af god kondition i forhold til kognition kom i 2009 (355).<br />

Svenske mænd født mellem 1950 og 1976 blev undersøgt ved session. Der<br />

deltog 1,2 millioner personer, heraf var 3.147 tvillingepar og 1.432 enæggede<br />

tvillinger. Der blev udført konditionstest og intelligenstest, og data blev sammenkørt<br />

med registre indeholdende information om socioøkonomisk status<br />

og skolekarakterer. Der blev fundet en positiv association mellem kondition<br />

og intelligens, men endnu mere interessant blev denne association også fundet<br />

hos enæggede tvillinger. Denne association blev ikke fundet for muskelstyrke.<br />

Yderligere prædikterede ændringer i kondition mellem 15- og 18-års<br />

alderen kognitiv funktion ved 18 år. Kondition ved 18 år prædikterede også<br />

senere uddannelsesniveau. Forfatterne konkluderer, at fysisk aktivitet bør være<br />

et vigtigt instrument for at optimere uddannelsesniveau, kognitiv funktion og<br />

forebygge sygdom. En grundig gennemgang af området hos mindre børn kan<br />

findes i en afhandling af Fisher fra 2010 (356).<br />

Tracking<br />

Tracking betyder, at personer, der relativt set har højt niveau i en parameter,<br />

bibeholder et højt niveau sammenlignet med jævnaldrende, over længere tids-<br />

104 Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling<br />

Del 2 – Fysisk aktivitet som primær forebyggelse

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!