FYSISK AKTIVITET - Sundhedsstyrelsen

3.32 Stress
Baggrund
I 2006 definerede Arbejdsmiljøinstituttet stress således:
”Tilstanden viser sig ved anspændthed og ulyst. Man er meget anspændt og parat
til handling. Men samtidig føler man ulyst og har en negativ forventning til at
kunne udføre en opgave eller sit job. Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig
stress kan føre til sygdomme”.
De fleste mennesker vil på et eller andet tidspunkt opleve stress. En femtedel
af befolkningen har næsten dagligt symptomer på stress, hyppigst ufaglærte
og kvinder (måske fordi kvinder i højere grad vedkender sig det end mænd).
Stress kan være kortvarig, akut, f.eks. eksamensnervøsitet (med øget noradrenalin
i organismen = kamphormon) eller langvarig, kronisk (med øget kortisol
= stresshormon). Det er især den sidstnævnte, der har konsekvenser for
helbredet.
Sundhedsstyrelsen har defineret langvarig stress som en reaktion på ydre fysisk
eller psykisk belastning karakteriseret ved anspændthed og ulyst. Langvarig
stress er en uhensigtsmæssig tilstand og en risikofaktor for udvikling eller forværring
af sygdom (1).
En væsentlig årsag til det stigende antal tilfælde af stress kan findes i det såkaldte
”grænseløse arbejde”, hvor grænsen mellem arbejds- og privatliv udviskes.
Mobiltelefoner og trådløse internetforbindelser gør det muligt at arbejde,
mens man kører til og fra jobbet, såvel som når man er hjemme. Ofte bruges
også weekender og endda ferier på at svare på arbejdsrelaterede mails eller
kontakte kunder. Med andre ord oplever hjernen, at man aldrig helt lægger
arbejdet fra sig eller giver den tid til at koble fra og restituere.
Det er svært at måle stress direkte. Imidlertid sker der en række fysiologiske
forandringer i kroppen, når den udsættes for stress. Typisk vil man hos stressede
personer kunne måle en forhøjet koncentration af stresshormoner, f.eks.
kortisol og katecholaminer, der således kan fungere som markører for stress.
Høje katecholamin-koncentrationer kan medføre en stigning i blodtrykket,
mens høje niveauer af kortisol ved kronisk stress måske kan bidrage til ændringer
i sukker- og fedtstofskiftet samt koagulationssystemet.
Del 3 – Fysisk aktivitet som behandling
Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling 473