FYSISK AKTIVITET - Sundhedsstyrelsen

Janssen og Leblanc fandt kun tre studier, der alle var tværsnitsstudier, som
opfyldte deres inklusionskriterier. Alle disse studier fandt ikke overraskende,
at fysisk aktivitet var associeret med øget risiko for skader. Et studie målte
højintensitetsaktivitet, og de fandt overraskende kun en moderat forøgelse af
skadesfrekvensen. Hvorfor Janssen og Leblanc ikke har fået interventionsstudier
med i deres søgning er uvist, men der findes en del randomiserede, kontrollerede
studier. Et dansk studie fandt en reduktion i skadesfrekvensen på
80 % i en gruppe kvindelige håndboldspillere, der deltog i et øvelsesprogram,
der havde balancebrætøvelser som det væsentligste moment (33,34). Flere
studier er også gennemført ved Norges Idrætshøjskole. Olsen et al. lavede et
cluster-randomiseret studie med 1837 deltagere for at teste, om et opvarmningsprogram
kunne forebygge benskader hos unge fodboldspillere (35). De
fandt, at struktureret opvarmning, der inkluderede øvelser til forbedring af
neuromuskulær kontrol, balance og styrke, medførte en halvering af skaderne
sammenholdt med kontrolgruppen (relativ risiko, RR 0,53; 95 % CI 0,35-
0,81). Engebretsen et al. undersøgte sekundær forebyggelse hos fodboldspillere,
der tidligere havde haft skader eller reduceret funktion i ankler, knæ og
lysken (36). De fandt, at det var muligt at identificere højrisikogrupper gennem
spørgeskema, men det var vanskeligt gennem vejledning at få dem til at
benytte det udleverede program, og de fandt derfor ingen forskel i skadesforekomst
mellem interventions- og kontrolgruppen. Soligard et al. randomiserede
125 klubber til at deltage i et specifikt træningsprogram eller kontrol med
1892 deltagende kvindelige fodboldspillere (37). Interventionsgruppen havde
en generel risikoreduktion på 32 % (RR 0,68; 95 % CI 0,48-0,98). I forhold
til overbelastningsskader var reduktionen 53 % (0,47; 95 % CI 0,26-0,85), og
alvorlige skader 45 % (RR 0,55; 95 % CI 0,36-0,83). Steffen et al. undersøgte
effekten af 11 øvelser, udviklet af det internationale fodboldforbund, til kvindelige
fodboldspillere (38). Der deltog 59 hold i interventionsgruppen og 54
hold i kontrolgruppen med i alt 2092 spillere. Der blev ikke fundet nogen effekt
af programmet, og det må konkluderes, at sammensætning og implementering
af forebyggelsesprogrammer er centrale for opnåelse af positiv effekt.
Knoglemineraltæthed
Deformering af knogler under fysisk aktivitet stimulerer knoglevækst. Det er
primært vægtbærende aktiviteter, der har positiv effekt, og selv relativt få belastninger
gennem hoppeprogrammer, der udføres dagligt, giver målelige forbedringer
i knoglemineralindhold og -tæthed hos børn. Specielt før pubertet
er vægtbærende aktivitet vigtig.
Janssen og Leblanc fandt mange studier, der havde målt knoglemineralindhold
(gram) og tæthed (gram cm -2 ) som kontinuerte variabler, men deres inklusionskriterie
var, at fysisk aktivitet skulle prædiktere lavt knoglemineralind-
40 Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling
Del 1 – Anbefalinger for fysisk aktivitet