FYSISK AKTIVITET - Sundhedsstyrelsen

udmærket tåler at træne med moderat til høj belastning (112,116,117,650).
Et RCT-studie viste desuden, at styrketræning med høj belastning førte til
større styrkeforøgelse og bedre funktionsevne end styrke-udholdenhedstræning
(lav belastning med mange gentagelser) hos plejehjemsbeboere, der trænede
tre gange ugentlig i ti uger (651). Alle gennemførte styrketræning for
knæekstensorerne med samme volumen (med ankelvægte), men nogle trænede
med høj belastning (80 % af 1 RM (repetitions-maksimum) og andre
med lav (40 % af 1 RM), dvs. styrke-udholdenhedstræning. Styrketræning
med høj belastning førte til større styrkeforøgelse og bedre funktionsevne
end styrke-udholdenhedstræning, og der var en stærk dosis-responsrelation.
Resultaterne viser således, at forbedring i muskelstyrke kunne forklare 37-
61 % af forbedringerne i forhold til det at rejse sig fra en stol, trappegang og
seks minutters gangdistance (651).
Hos ældre mænd med kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL) fandt man i et
studie, at muskelmassen i den forreste lårmuskel (musculus quadriceps) var
ca. 15 % mindre end hos raske ikke-fysisk aktive mænd på samme alder, og at
muskelstyrken var ca. 55 % lavere (111). Tung styrketræning to gange ugentlig
i 12 uger førte til fremgang i funktionsevne, og ca. 40 % af fremgangen
kunne forklares ved forøgelsen i muskelstyrke og -power (111). Tilsvarende
viste et studie med ældre, der havde fået indsat et kunstigt hofteled, at muskelmasse
og -styrke blev reetableret efter tre måneders tung styrketræning,
hvilket ikke blev opnået ved traditionel rehabilitering. Samtidig var der en
markant øgning i funktion, hvor over 50 % af forbedringen kunne tilskrives
forøget eksplosiv muskelstyrke (RFD), altså en forbedret evne til at producere
høj muskelkraft inden for brøkdele af et sekund (646).
Der er således ingen tvivl om, at styrketræning har effekt på funktionsevne
målt ved fysiske funktionstest hos ældre med funktionsproblemer. Derimod er
der ifølge en Cochrane-analyse ingen veldokumenteret effekt af styrketræning
på selvrapporteret funktionsevnetab og livskvalitet (115). Dette kan dog skyldes,
at selvrapporteret funktionsevnetab og livskvalitet ikke alene er betinget
af fysisk funktionsevne, men også af psykosociale og andre faktorer.
Ophør med styrketræning (detræning)
Ligesom muskelstyrken falder ved sengeleje, forsvinder træningseffekten gradvist
efter træningsophør. Hvis man bestemmer detræningseffekten (efter træningsophør)
i knæekstensionsstyrken i forhold til den styrketilvækst, der blev
opnået ved styrketræning, er der hos raske ældre fundet nedgange på 6-65 %
på 14-31 uger (648,652,653). Hos skrøbelige ældre synes detræningseffekten
at være større, idet der er rapporteret om et fald på 32 % efter fire uger (116).
Del 2 – Fysisk aktivitet som primær forebyggelse
Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling 187