FYSISK AKTIVITET - Sundhedsstyrelsen

1.3 Evidens for anbefalingerne om
fysisk aktivitet for ældre
Overordnet henvises der til kapitel 2.3 Fysisk aktivitet hos ældre. Her følger
en kort gennemgang af evidensen, der ligger til grund for de angivne anbefalinger.
De tidlige epidemiologiske undersøgelser af betydningen af fysisk aktivitet
for sundhed blev primært foretaget på midaldrende mænd. Nyere studier
inkluderer både kvinder og mænd helt op i en høj alder. Selvom hjertekarsygdomme
og død stadig indtræffer gennemsnitligt noget senere for kvinder
end for mænd, er det iøjnefaldende, hvor ensartede kønnene er, og hvor lille
alderseffekten er, når det drejer sig om fysisk aktivitet som en forebyggende
faktor for reduktion af risikoen for præmatur kronisk sygdom og død (se f.eks.
(52,53,62,94,95,96)). Det er således vist, at de anbefalinger, der kan gives,
kan være både køns- og aldersneutrale. En bidragende årsag hertil er, at det
er intensiteten på den fysiske aktivitet, der er afgørende for effekten. En gåtur
i frisk tempo vil for den ældre svare til moderat til hård intensitet, mens en
yngre person skal gå mere raskt til eller løbe for at opnå en tilsvarende relativ
intensitet. De yderligere anbefalingerne rettet mod den ældre del af befolkningen
omhandler fleksibilitet og balancetræning, og har primært til formål at
vedligeholde bevægeligheden og mindske risikoen for fald.
Del 1 – Anbefalinger for fysisk aktivitet
Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling 51