FYSISK AKTIVITET - Sundhedsstyrelsen

3.5 Cancer
Baggrund
I vor del af verden er cancer og hjertekarsygdomme de vigtigste årsager til
præmatur død. Cancer er benævnelsen for en gruppe sygdomme domineret
af ukontrolleret cellevækst, hvilket resulterer i kompression, invasion og nedbrydning
af nærliggende friskt væv. Maligne celler kan føres med blod eller
lymfe til perifere organer og give anledning til sekundære kolonier (metastaser).
Den tilgrundliggende fælles mekanisme for alle cancersygdomme er, at
det genetiske materiale i en celle ændres (mutation). Dette kan forårsages af
miljøpåvirkninger, f.eks. tobaksrygning, stråling, forurening, infektioner samt
evt. ernæring. Mutationer kan medføre, at cellens egenskaber ændres, og at de
mekanismer, som kontrollerer cellens livslængde, forstyrres. Dermed kan cancerceller
leve uhindret og ukontrolleret. Symptomerne ved cancer er mangfoldige
og afhænger af tumortype og -lokalisation. Fælles for mange cancerformer
er imidlertid vægttab, herunder tab af muskelmasse, samt træthed og
nedsat fysisk formåen som følge af nedsat kondition og muskelatrofi. Almen
sygdomsfølelse, dårlig appetit, krævende behandlingsregimer (operation,
kemo terapi, strålebehandling og andet eller kombination heraf) samt vanskelig
livssituation medfører fysisk inaktivitet. Kemoterapien medfører øget risiko
for infektioner og bidrager til fysisk inaktivitet og dermed muskelmassetab
og nedsat kondition. Det har været estimeret, at helt op til 1/3 af kræftpatienters
dårlige fysiske tilstand kunne tilskrives fysisk inaktivitet (1). Træthed
er et symptom, som ikke kun er knyttet til patienter med aktiv eller avanceret
cancersygdom, men som også findes hos radikalt behandlede patienter
(2). Tilstanden påvirker patientens livskvalitet, og der er i disse år øget fokus
på betydningen af fysisk aktivitet for cancerpatienters funktion og livskvalitet
(3-6).
Evidensbaseret grundlag for fysisk træning
Der er tiltagende epidemiologisk evidens for, at en fysisk aktiv livsstil beskytter
mod udvikling af coloncancer, mammacancer samt prostatacancer
(7-12;12-14). Gennem de senere år har en række observationsstudier endvidere
vist, at personer, der er fysisk aktive efter at have fået stillet diagnoserne
mammacancer eller coloncancer, har en statistisk forøget chance for overlevelse
i forhold til personer, der er fysisk inaktive. I følge disse studier har
personer, der er fysisk aktive på et niveau, der mindst svarer til de generelle
anbefalinger, en chance for overlevelse, der er næsten fordoblet (15-20).
296 Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling
Del 3 – Fysisk aktivitet som behandling