FYSISK AKTIVITET - Sundhedsstyrelsen

Hos børn kan man observere mange, som dyrker idræt intensivt samt er aktive
i leg, men som samtidig tilbringer mange timer foran computeren eller
fjernsynet. Spørgsmålet er derfor blevet rejst i forhold til, om inaktiviteten
burde begrænses selv hos de børn, der var aktive på andre tidspunkter. Der
er en omfattende litteratur, som har fokuseret på tv-tid og computer-tid i forhold
til forskellige sundhedsparametre, som f.eks. risiko for overvægt. Fysisk
inaktivitet er i disse studier oftest defineret ud fra data indsamlet i spørgeskemaer,
hvor der spørges til tv- og computervaner, men der findes også studier
med objektiv måling af tv-tid gennem et ur monteret på tv’et. Gennem den
seneste tid, hvor studier med objektiv måling af fysisk aktivitet er blevet mere
almindelige, er der foregået et udviklingsarbejde, hvor man definerer inaktivitetsminutter
ud fra accelerometerdata, hvor antal tællinger pr. minut kommer
under forskellige grænser. Grænser på 200 og 500 tællinger pr. minut er
forsøgt, hvor gang på 4 km/t svarer til 2000 tællinger/minut. Dette arbejde er
stadig under udvikling, og det er muligt, at vores opfattelse af betydningen af
fysisk inaktivitet ændres. For øjeblikket findes der ikke tilstrækkelig evidens til
at underbygge, at fysisk inaktivitet spiller en selvstændig rolle.
Dunstal et al. gennemgik den eksisterende evidens på dette område (461), og
centrale arbejder, der er samlet i dette review, skal derfor refereres i det følgende,
ligesom de centrale diskussionspunkter vil blive kommenteret.
Dunstan et al. anfører, at initiativer til at fremme fysisk aktivitet over de(t)
seneste årti(er) har haft stor succes, og at det derfor er modsigende, at der
i samme tidsrum er sket en markant øgning i svær overvægt. Det kan godt
virke som et paradoks, men det kan også være et udtryk for den polarisering,
som er sket i aktivitetsvaner, dvs. samtidig med at flere bevidst dyrker motion,
så er antallet af helt fysisk inaktive steget markant. Denne tendens afspejles i
konditionstal i befolkningen foretaget i 1983-85 og i 2004 på 9- og 16-årige
børn (462,167). Hos 9-årige børn blev fundet en markant polarisering med
væsentlig større forskel mellem de bedste og dårligste i den seneste måling.
Hos teenagerne blev fundet et fald blandt de 10 % med lavest kondition,
mens den resterende del af populationen ikke havde ændret sig. Da antallet af
stærkt overvægtige børn er på ca. 4 % i Danmark, så kan polarisering forklare
det paradoks, at der er kommet flere stærkt overvægtige, samtidig med at flere
er fysisk aktive.
Nyere prospektive studier har vist, at tid i stillesiddende aktiviteter var associeret
med metaboliske risikoparametre og kronisk sygdom hos voksne uafhængigt
af deres fysiske aktivitetsniveau (463,464,465,466,467). I studierne, som
relaterer stillesiddende tid til kronisk sygdom eller død, justerer man for fysisk
aktivitetsniveau. Imidlertid er fysisk aktivitet indsamlet gennem selvrappor-
Del 2 – Fysisk aktivitet som primær forebyggelse
Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling 151