FYSISK AKTIVITET - Sundhedsstyrelsen

Motorik, muskelstyrke og anaerob energifrigørelse
Fokus har hidtil været på fysisk aktivitet og aerob fitness (kondition). Det skal
dog ikke overskygge, at fysisk aktivitet under opvæksten har betydning for andre,
mindst lige så vigtige fysiske funktioner som anaerob fitness og energiomsætning.
Erfaringsmæssigt ved vi, at motorisk kontrol og koordination lettest
indlæres under opvæksten. Forskningsresultater begynder at understøtte
empirien. Den nervøse styring af musklerne er forudsætningen for al fysisk
aktivitet. En god motorik kan gøre bevægelsen mere kontrolleret og lystbetonet,
og den reducerer risikoen for skader. Samtidig sørger god motorik for, at
barnet klarer sig bedre i fysiske lege, og det har dermed en fremmende effekt
på socialisering. Der foreligger også en tæt relation mellem god motorisk aktivering
og muskelstyrke. Muskelstyrke og brug af musklerne har betydning for
knoglemineraliseringen i ungdomsårene. At anaerob kapacitet bør få opmærksomhed,
skyldes ikke kun, at mere kortvarig og intens brug af musklerne (som
ved styrketræning) er afhængig af energi fra anaerobe processer i musklerne,
men også at en stor anaerob energifrigørelse er associeret til træthedsoplevelsen
ved fysisk anstrengelse. For en mere grundig gennemgang af forholdene
omkring anaerob energifrigørelse hos børn henvises til den tidligere version af
Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling, Del II (8).
Der findes meget lidt litteratur, som muliggør en vurdering af, om muskelstyrke
eller muskeludholdenhed har forandret sig over tid. Det skyldes, at præstationen
oftest måles med ’felt-test’, hvor mange forskellige testbatterier har
været anvendt. De fleste undersøgelser, der har anvendt denne type test, har
brugt sin egen protokol, og selvom de har forsøgt at måle nogenlunde samme
egenskaber, er resultaterne ikke sammenlignelige. I starten af 1980’erne
udvikledes ’Eurofit test-batteriet’ i et forsøg på at standardisere. Der findes
ikke danske repræsentative data med disse test. Der findes en undersøgelse af
16-19-årige, hvor præcise test er foretaget af maksimal isometrisk styrke med
dynamometre (273). Resultaterne kunne sammenlignes med en undersøgelse,
der havde brugt samme metode 25 år tidligere, men der var ikke nogen entydige
forandringer i styrke over de 25 år (274).
Hård træning og kropsudvikling
Man har i mange år diskuteret, om hård træning tidligt i livet og før puberteten
påvirker starttidspunktet for højdetilvæksten, og hvor stor højdetilvæksten
bliver i de tidlige teenageår. Oversigtsartikler fra 1998 og 2000, baseret på
både tværsnits- og longitudinelle studier peger entydigt på, at tidlig træning
ikke påvirker individets kropslige udvikling (275,276). Det gælder både for
højdetilvæksten i sig selv, dens starttidspunkt samt skelettets udvikling. Der
Del 2 – Fysisk aktivitet som primær forebyggelse
Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling 87