FYSISK AKTIVITET - Sundhedsstyrelsen

Figur 2.2.15
Relativ Risiko
5,0
4,5
4,0
3,5
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
Trænet
19-25
Utrænet
>25-27,8
BMI
Resultater fra en undersøgelse, hvor trænede og utrænede med forskelligt BMI sammenlignes i relation til relativ
risiko for hjertesygdom. I hver BMI-gruppering er der en positiv effekt af at være godt trænet. Godt trænet betyder
i denne sammenhæng, at man er bedre end de dårligste 20 %, hvilket svarer til et konditionstal på >36 ml*kg -
1
*min -1 for mænd og > 30 ml*kg -1 *min -1 for kvinder 447 .
>27,8
Et tilsvarende mønster kunne observeres i et studie af 8.633 mænd, som ved
starten af studiet ikke havde diabetes. De 7.442 havde ikke forhøjede fasteblodglukoseniveauer
(448). De blev fulgt i gennemsnit i seks år. 149 mænd
udviklede type 2-diabetes, og 593 mænd blev insulinresistente. Både i gruppen,
der var normalvægtige til let overvægtige og specielt i den overvægtige
gruppe, var risikoen for at udvikle type 2-diabetes reduceret hos dem, der
havde bedst kondition. I den overvægtige gruppe var risikoen 3,7 gange større
end for dem med et lavt konditionstal, sammenlignet med dem, der havde
en rimelig kondition (>hhv. 36 og 29 ml kg -1 min -1 for kvinder og mænd).
Sidstnævnte gruppes relative risiko var af samme størrelse som for de normalvægtige
med lav kondition. I samme analyse for indtrufne tilfælde af insulinresistens
var effekten af en god kondition noget mindre udtalt end for risikoen
for at udvikle type 2-diabetes, men mønsteret var det samme. Fysisk aktivitet
havde en beskyttende effekt, uanset BMI. Disse resultater er på linje med fundene
i den finske undersøgelse, som kunne notere, at BMI’s prognoseværdi
for tidlig hjertedød var lavere end fysisk inaktivitets tilsvarende prognoseværdi
(388).
Et nyligt studie af Lee et al. undersøgte samme problemstilling i en større kohorte
af 14.006 mænd, hvoraf 3.612 udviklede nedsat glukosetolerance (impaired
glucose tolerance, IGT) og 477 type 2-diabetes (449). Dårlig konditon
og svær overvægt var i dette studie lige vigtige risikofaktorer for IGT og type
2-diabetes. De mænd, der både havde dårlig kondition og BMI>30, havde en
5,7 gange forøget risiko for at udvikle IGT eller type 2-diabetes (figur 2.2.16).
142 Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling
Del 2 – Fysisk aktivitet som primær forebyggelse