FYSISK AKTIVITET - Sundhedsstyrelsen

at se tv. Samtidig er der flere og flere børn, der har tv på eget værelse. Børn og
unges tv-forbrug synes således at være stagneret. Til gengæld bruger børnene
i stigende grad internettet. Det er her, de henter underholdning og informationer
i hverdagen. I 1997 havde 8 % af danske familier internetadgang. I år
2000 havde 45 % og i 2004 71 % af alle danske familier internetadgang, og i
2010 har næsten alle børnefamilier internet.
Flere nyere studier har vist en kompleks relation mellem stillesiddende aktiviteter
og fysisk inaktivitet, som gør det nødvendigt at rette intervention mod
specifikke vaner. Det er vist, at et stort forbrug af tv er sammenfaldende med
fysisk inaktivitet blandt 12-19-årige canadiske drenge og piger, hvorimod
computerbrug og læsning var sammenfaldende med fysisk aktivitet for henholdsvis
drenge og piger (252). En australsk undersøgelse med 5-12-årige
drenge og piger viste også sammenhæng mellem flere timers tv forbrug og
fysisk inaktivitet (253). Nye analyser af data fra det europæiske multicenterstudie
EYHS, hvori der også indgår danske data, viser, at der ikke er sammenhæng
mellem lav fysisk aktivitet og tid anvendt på tv (246). Når de forskellige
studier kommer til forskellige resultater, så skyldes det formentlig forskellige
metoder. I EYHS målte man det fysiske aktivitetsniveau objektivt med accelerometre,
og målingen er derfor uafhængig af subjektiviteten, som findes i
spørgeskemaer.
I flere af interventionerne har der været direkte fokus på at forsøge at få børnene
til at nedsætte tiden foran tv. Et af disse studier var en randomiseret interventionsundersøgelse,
der viste, at reduktion i børns tv-forbrug bevirkede
en betydelig mindre stigning i BMI inden for en relativt kort observationsperiode
på syv måneder i forhold til en kontrolgruppe (238). Andre undersøgelser
tyder også på, at reduktion i tiden foran tv-apparatet kan være af betydning
for forebyggelse af vægtøgning hos både børn og voksne (245,254).
Fysisk aktivitets interventioner
Indtil nu har interventioner, der skulle sikre et højere fysisk aktivitetsniveau,
ikke været særlig succesfulde. I 2009 publicerede Harris et al. en metaanalyse,
der inkluderede 18 kontrollerede skoleinterventioner af minimum seks måneders
varighed (255). Analyserne var primært rettet mod ændringer i BMI, hvor
skoleinterventioner generelt ikke havde nogen effekt. Effekt blev dog fundet i
forhold til andre sundhedsparametre. Skolebaserede interventioner når også
de fysisk inaktive børn og synes at være de mest lovende interventioner, men
de skal være relativt omfangsrige, med sikring af daglig fysisk aktivitet, og
de skal fortsættes gennem hele skoleforløbet, hvis man vil opnå de ønskede
ændringer af sundhedsprofilen. Det betyder naturligvis, at interventionerne
Del 2 – Fysisk aktivitet som primær forebyggelse
Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling 83