06.11.2014 Views

FYSISK AKTIVITET - Sundhedsstyrelsen

FYSISK AKTIVITET - Sundhedsstyrelsen

FYSISK AKTIVITET - Sundhedsstyrelsen

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

man i Danmark indførte rygeloven, og det er helt naturligt, at evidensen må<br />

være entydig, inden myndighederne giver denne type retningslinjer. I det følgende<br />

gennemgås kort fire studier, som alle har haft, og stadig har, stor betydning<br />

for udviklingen i fysiske aktivitetsanbefalinger. Nyere studier og nordiske<br />

studier gennemgås i efterfølgende afsnit.<br />

Fire klassiske studier<br />

Civil servants<br />

Morris et al. startede i 1968-1970 et studie af 16.882 tjenestemænd i alderen<br />

40-68 år i den offentlige forvaltning rundt omkring i England (395). På en<br />

mandag skulle de angive, hvor fysisk aktive de havde været den foregående fredag<br />

og lørdag. De blev derefter fulgt med registrering af evt. iskæmiske hjertetilfælde<br />

med eller uden dødelig udgang i perioden frem til september 1972. I<br />

alt registreredes 232 tilfælde af iskæmisk hjertesygdom. Frekvensen af hjertetilfælde<br />

var væsentlig lavere blandt de fysisk aktive end blandt de fysisk inaktive,<br />

og den beregnede relative risiko for at få et hjertetilfælde var så lav som<br />

0,33 for de fysisk aktive. Studiet fortsatte, og gruppen af forsøgspersoner blev<br />

udvidet til at omfatte 17.944 mænd, der blev fulgt i en observationstid på i<br />

gennemsnit 8,5 år (396,397). De 1.138 nye hjertetilfælde, der blev registreret,<br />

ramte kun halvt så mange af de fysisk aktive som de fysisk inaktive (3,1 vs.<br />

6,9 %), hvilket svarer til en relativ risiko på 0,45.<br />

Harvard Alumni<br />

Paffenbarger et al. startede deres studie af studerende på Harvard (Alumni)<br />

i 1962 (398). Studiet omfatter 16.934 mænd i alderen 35-74 år, som svarede<br />

på et omfattende spørgeskema om personlige forhold, sundhedsstatus og<br />

livsstil med fokus på fysisk aktivitet. Baseret herpå kunne deres energiomsætning<br />

beregnes. I den første opfølgning efter 6-10 år blev der registreret 1.572<br />

iskæmiske hjertetilfælde med eller uden dødelig udgang. Den relative risiko<br />

var 1,64 for dem, der forbrændte under 8,4 MJoule uge -1 , sammenlignet med<br />

dem, der var mere fysisk aktive. Dette svarer til fem timers moderat fysisk<br />

aktivitet om ugen. Ved den næste opfølgning efter 12-16 år var der registreret<br />

1.413 dødsfald (394). Forskellige mål på graden af fysisk aktivitet såsom varighed,<br />

lette eller hårde idrætsaktiviteter, eller samlet som beregnet energiomsætning<br />

af disse fysiske aktiviteter gav et lignende billede. Den relative risiko<br />

blev reduceret i relation til den i fritiden gennemførte fysiske aktivitet op til<br />

en energiomsætning på 8,4 MJoule uge -1 (figur 2.2.4). Derefter blev der kun<br />

observeret en mindre yderligere reduktion i relativ risiko, som ved en energiomsætning<br />

på ca. 10,5-12,6 MJoule uge -1 var på ca. 0,56-0,52. Dette niveau<br />

er ca. det dobbelte af anbefalingerne for fysisk aktivitet for voksne. En særlig<br />

effekt af hård fysisk aktivitet kunne ikke observeres. En analyse af interaktio-<br />

122 Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling<br />

Del 2 – Fysisk aktivitet som primær forebyggelse

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!