FYSISK AKTIVITET - Sundhedsstyrelsen

man i Danmark indførte rygeloven, og det er helt naturligt, at evidensen må
være entydig, inden myndighederne giver denne type retningslinjer. I det følgende
gennemgås kort fire studier, som alle har haft, og stadig har, stor betydning
for udviklingen i fysiske aktivitetsanbefalinger. Nyere studier og nordiske
studier gennemgås i efterfølgende afsnit.
Fire klassiske studier
Civil servants
Morris et al. startede i 1968-1970 et studie af 16.882 tjenestemænd i alderen
40-68 år i den offentlige forvaltning rundt omkring i England (395). På en
mandag skulle de angive, hvor fysisk aktive de havde været den foregående fredag
og lørdag. De blev derefter fulgt med registrering af evt. iskæmiske hjertetilfælde
med eller uden dødelig udgang i perioden frem til september 1972. I
alt registreredes 232 tilfælde af iskæmisk hjertesygdom. Frekvensen af hjertetilfælde
var væsentlig lavere blandt de fysisk aktive end blandt de fysisk inaktive,
og den beregnede relative risiko for at få et hjertetilfælde var så lav som
0,33 for de fysisk aktive. Studiet fortsatte, og gruppen af forsøgspersoner blev
udvidet til at omfatte 17.944 mænd, der blev fulgt i en observationstid på i
gennemsnit 8,5 år (396,397). De 1.138 nye hjertetilfælde, der blev registreret,
ramte kun halvt så mange af de fysisk aktive som de fysisk inaktive (3,1 vs.
6,9 %), hvilket svarer til en relativ risiko på 0,45.
Harvard Alumni
Paffenbarger et al. startede deres studie af studerende på Harvard (Alumni)
i 1962 (398). Studiet omfatter 16.934 mænd i alderen 35-74 år, som svarede
på et omfattende spørgeskema om personlige forhold, sundhedsstatus og
livsstil med fokus på fysisk aktivitet. Baseret herpå kunne deres energiomsætning
beregnes. I den første opfølgning efter 6-10 år blev der registreret 1.572
iskæmiske hjertetilfælde med eller uden dødelig udgang. Den relative risiko
var 1,64 for dem, der forbrændte under 8,4 MJoule uge -1 , sammenlignet med
dem, der var mere fysisk aktive. Dette svarer til fem timers moderat fysisk
aktivitet om ugen. Ved den næste opfølgning efter 12-16 år var der registreret
1.413 dødsfald (394). Forskellige mål på graden af fysisk aktivitet såsom varighed,
lette eller hårde idrætsaktiviteter, eller samlet som beregnet energiomsætning
af disse fysiske aktiviteter gav et lignende billede. Den relative risiko
blev reduceret i relation til den i fritiden gennemførte fysiske aktivitet op til
en energiomsætning på 8,4 MJoule uge -1 (figur 2.2.4). Derefter blev der kun
observeret en mindre yderligere reduktion i relativ risiko, som ved en energiomsætning
på ca. 10,5-12,6 MJoule uge -1 var på ca. 0,56-0,52. Dette niveau
er ca. det dobbelte af anbefalingerne for fysisk aktivitet for voksne. En særlig
effekt af hård fysisk aktivitet kunne ikke observeres. En analyse af interaktio-
122 Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling
Del 2 – Fysisk aktivitet som primær forebyggelse