FYSISK AKTIVITET - Sundhedsstyrelsen

Sengeleje
Selv om faldet i maksimal iltoptagelse er mindre hos fysisk inaktive mennesker,
er det vigtigt at pointere, at fysisk inaktivitet i form af sengeleje kan have
store konsekvenser for ældre mennesker. Undersøgelser af sengeleje hos raske
unge voksne viser, at den maksimale iltoptagelse falder med ca. 10 % alene i
løbet af den første uge (589). Der eksisterer ikke tilsvarende forsøg med ældre
mennesker, hvilket kan bero på etiske overvejelser. Der er dog ingen grund til
at antage, at faldet i maksimal iltoptagelse skulle være ubetydeligt, og slet ikke
hvis sengelejet er forårsaget af sygdom eller skader.
Med udgangspunkt i ovenstående gennemsnitsdata for maksimal iltoptagelse
hos ældre danske kvinder (97) og under forudsætning af, at det relative fald
i maksimal iltoptagelse er det samme hos ældre og unge voksne, betyder en
uges sengeleje for en 85-årig kvinde, at hendes konditionstal falder fra 15 til
13-14. To udenlandske studier har påpeget, at ældre med konditionstal på 13-
15 eller derunder angiver at have problemer med dagligdags aktiviteter, som
er nødvendige for selvstændig livsførelse (599,600). Man bør således være særligt
opmærksom ved fysisk inaktivitet eller sengeleje hos ældre.
Effekt af konditionstræning
En række studier viser, at der er signifikant effekt af konditionstræning hos
ældre under 80 år (100,101,102,103), og at træningsresponset er det samme
som hos yngre voksne, svarende til 10-30 %’s øgning af maksimal iltoptagelse
(100,104). Ligesom hos yngre voksne har træningsintensiteten betydning for
effekten, og konditionstræning med lav intensitet fører til en betydelig mindre
øgning i kondition end træning med høj intensitet (103).
Der eksisterer en enkelt metaanalyse vedrørende konditionstræning for
60-80-årige mænd og kvinder, som viser, at konditionstræning i form af enten
rask gang, jogging, ergometercykling og steptræning eller kombinationer
af gang, jogging og cykling medfører øgning i maksimal iltoptagelse (VO 2max
eller VO 2peak
), og at øgningen stort set svarer til den, som man finder hos yngre
voksne. Metaanalysen viser, at ca. 60 % af træningseffekten kan forklares
med træningsperiodens længde, varighed af træningspassene og udgangsværdien
i maksimal iltoptagelse (601). Resultaterne viser desuden, at der er en
signifikant negativ sammenhæng mellem alder og udgangsværdi i iltoptagelse
(r =- 0,56, p=0,002) henholdsvis øgning i maksimal iltoptagelse (r= -0,56,
p=0,003). Et væsentligt kritikpunkt i forhold til metaanalysen, som forfatterne
også påpeger, er manglende data vedrørende træningsintensiteten i de inkluderede
studier (601). Dette skyldes, at de forskellige studier benyttede vidt
Del 2 – Fysisk aktivitet som primær forebyggelse
Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling 179