FYSISK AKTIVITET - Sundhedsstyrelsen

Figur 2.4.1
A
B
4000
3500
3000
2500
60
50
40
2000
30
1500
1000
500
20
10
0
Fødselsvægt (g)
0
Fødselslængde (cm)
C
3500
3000
2500
2000
1500
1000
500
0
Fedt-frie masse (g)
Kontrol
Fysisk aktive
Utrænede kvinder (n=46) blev randomiseret til en træningsgruppe eller en kontrolgruppe i 8. graviditetsuge.
Træningsgruppen udførte vægtbærende fysisk aktivitet 3-5 gange om ugen resten af graviditeten i form af løb på
løbebånd, stepmaskine eller step aerobic. Kvinderne i træningsgruppen fødte børn, der var lidt større (p=0,01) og
lidt længere (p=0,01) end de børn, der blev født af kvinderne i kontrolgruppen. Den fedtfrie masse var størst hos
træningsgruppens børn (p=0,01) 709 .
I et studie randomiserede man 75 moderat trænede kvinder til tre forskellige
træningsgrupper. Alle udførte vægtbærende træning ved en intensitet svarende
til 55-60 % af den maksimale iltoptagelse før graviditeten (709). Træningen
blev påbegyndt i uge 8 og fortsatte gennem hele graviditeten. Én gruppe trænede
lav mængde i første halvdel af graviditeten og øgede midtvejs i graviditeten
til stor mængde (Lav-Høj). Lav mængde svarede til 20 minutter 5 dage
om ugen til uge 20, hvorefter den gradvist blev øget til 60 minutter 5 dage om
ugen i uge 24, og dette blev holdt indtil fødslen. Den næste gruppe udførte
moderat mængde, dvs. 40 minutter 5 dage om ugen, fysisk aktivitet gennem
hele graviditeten (Mod-Mod), og den sidste gruppe udførte høj mængde tidligt
i graviditeten, dvs. 60 minutter 5 dage om ugen, og lav mængde i sidste
halvdel, dvs. 20 minutter 5 dage om ugen (Høj-Lav). Der var ingen forskelle
206 Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling
Del 2 – Fysisk aktivitet som primær forebyggelse