FYSISK AKTIVITET - Sundhedsstyrelsen

ne. Hvornår bliver denne reduktion i fysisk aktivitetsniveau så mest markant?
I Holland og Finland sker det nærmest lineært fra 12-års alderen til slutningen
af teenageårene. I USA ses reduktionen først fra 15-års alderen, men den
er til gengæld mere markant i de følgende tre til fire år.
Det er vigtigt at klarlægge, hvornår i livet reduktionen i fysisk aktivitetsniveau
bliver tydelig, for så kan der i tide stimuleres til opretholdelse af niveauet. I
undersøgelser fra Sverige og Norge er resultaterne meget lig de amerikanske:
Faldet i fysisk aktivitetsniveau sker efter 15-års alderen. I Danmark ligner situationen
mere den i Finland og Holland, dvs. forandringer i aktivitetsmønsteret
ses allerede fra 10-12(-13)-års alderen.
Objektiv måling af fysisk aktivitet
For bedre at kunne måle omfanget af fysisk aktivitet anvendes i stigende grad
nye teknikker, der ofte bygger på accelerometerprincippet (207). Teknologien
er blevet så avanceret, at man ikke alene kan registrere antal skridt og tilbagelagt
distance over et døgn, men også estimere energiomsætningen med en vis
nøjagtighed. Kontinuerlig måling af hjertefrekvens forekommer også i mange
undersøgelser (208). Accelerometeret summerer tyngdepunktløft over en
tidsperiode, som man selv vælger (ofte mellem fem sekunder og et minut).
Dermed kan man både vurdere den samlede mængde aktivitet, mængden i
forskellige intensitetsintervaller samt vurdere mønsteret i forhold til, om det
er sammenhængende eller sporadisk. I Danmark er det en stor svaghed, at
accelerometeret stort set ikke reagerer på cykling, og at det skal tages af under
svømning. Omfanget af problemet med cykling kan illustreres ved, at cykling
som transport er endnu tættere relateret til konditionstal end de samlede accelerometermålinger
i de danske studier (209). Dette kan dog løses ved at indsamle
omfanget af cykling separat, hvilket kan gøres simpelt og validt.
I 2004 blev der publiceret et studie af 9- og 15-årige børn/unge, der inkluderede
fire europæiske lande inklusive Danmark (EYHS) (204). Et specielt udviklet
accelerometer blev brugt til at vurdere fysisk aktivitet i dette tværsnitsstudie,
som var det første populationsbaserede studie. Siden er flere større studier
kommet til (f.eks. NHANES (210), ALSPAC (211), Bunkeflo-projektet
(212), Ballerup-Tårnby-projektet (170) og Fysisk Aktivitet Blant Norske Barn
(213)). På trods af et stort frafald af forsøgspersoner i EYHS, og at undersøgelserne
var begrænsede til lokaliserede områder i hvert land, så er der god
grund til at antage, at de opnåede data afspejler situationen i 1999/2000, hvor
undersøgelserne blev udført. De to anvendte variabler er accelerometermålt
aktivitet i ”counts” pr. minut og antal minutters aktivitet pr. dag over en given
intensitet. Det samlede billede for de fire lande er ensartet. Der er ca.
74 Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling
Del 2 – Fysisk aktivitet som primær forebyggelse