FYSISK AKTIVITET - Sundhedsstyrelsen

hos ikke-trænede aber. Træning var associeret med markant reduceret aterosklerotisk
dannelse, læsionsstørrelse og kollagenakkumulering, og træning medførte
større hjerter med bredere arterier og mindre forsnævring af lumen (figur
2.2.13).
Figur 2.2.13
Koronararterier fra fysisk inaktiv (venstre) og fysisk aktiv abe på fedtrig kost (højre). 27 aber blev randomiseret til 3
grupper: kontrol, fysisk inaktiv med fedtrig kost og fysisk aktiv med fedtrig kost. Venstre billede viser 52 %´s forsnævring
hos en ikke-motionerende abe, og højre viser kun 7 %’s forsnævring sammenholdt med kontrol 315 .
På trods af manglen på et randomiseret interventionsstudie på mennesker i
forhold til død og hjertesygdom angiver disse data samlet, at fysisk inaktivitet
er en udtalt risikofaktor, og at risikoen reduceres, jo mere fysisk aktiv man er.
Endvidere ses hos mænd en klar reduktion i relativ risiko allerede ved en moderat
forøgelse af det fysiske aktivitetsniveau. Dette gælder formentlig også for
kvinder, selv om et af de få studier, der er udført, ikke viser samme resultat.
Generelt viser den nuværende litteratur en klar dosis-responssammenhæng
mellem fysisk aktivitet og de syv sygdomme gennemgået af Warburton et al.
(13). Desuden reducerer højere niveau i fysisk aktivitet risikoen for tidlig død
(13).
Fysisk aktivitet, dødelighed og alder
Dødeligheden stiger med stigende alder, og det gælder specielt for kvinder.
Det er dog sådan, at dødelighedsraten frem til 60-70-års alderen kun er
halvt så stor hos kvinder sammenholdt med mænd i samme aldersgruppe. Et
Del 2 – Fysisk aktivitet som primær forebyggelse
Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling 137