FYSISK AKTIVITET - Sundhedsstyrelsen

der dyrkede svømning som motionsform, sammenlignet med ingen motion.
(722).
Gestationel diabetes mellitus
Gestationel diabetes mellitus (GDM) kaldes også for svangerskabsdiabetes og
forstås som glukoseintolerance af varierende sværhedsgrad, som debuterer eller
diagnosticeres første gang under en graviditet. Gestationel diabetes forekommer
i Danmark hos 2-3 % af alle gravide. Omkring 40 % af kvinder med
gestationel diabetes vil få diabetes mellitus (overvejende type 2) i løbet af de
efterfølgende syv år (723,724).
Fysisk aktivitet øger insulinfølsomheden og den insulinstimulerede glukoseoptagelse
i muskulaturen. Derfor er fysisk aktivitet en vigtig del af behandlingen
ved diabetes. Der foreligger fire små randomiserede studier, som søger at belyse
effekten af fysisk aktivitet ved gestationel diabetes (133,725,726,136,727).
De finder enten en gunstig eller ingen effekt af fysisk aktivitet på kvindernes
blodsukker, men studierne er generelt for små til at have tilstrækkelig statistisk
styrke til at kunne vise en effekt af motionsbehandling. Baseret på klinisk erfaring
og teoretiske overvejelser anbefales alle gravide kvinder med gestationel
diabetes daglig fysisk aktivitet, f.eks. i form af en daglig gåtur.
Energibehovet øges under graviditeten og medfører fald i fasteblodglukose,
med stigning i den postprandiale glukoneogenese og blodglukoseværdier
(728). For at modvirke insulinresistensen øges insulinproduktionen i løbet
af graviditeten. Hos personer med gestationel diabetes findes der multiple
metaboliske defekter inkl. nedsat glukoseoptagelse i musklerne (729).
Det er velkendt, at fysisk aktivitet øger insulinfølsomheden og den insulinstimulerede
glukoseoptagelse i musklerne (730). I flere observationelle studier
(129,130,131,132) og flere mindre randomiserede, kontrollerede forsøg
(133,134,135,136) har man vist, at fysisk aktivitet før og/eller under graviditeten
nedsætter risikoen for gestationel diabetes mellitus.
I et prospektivt kohortestudie, der omfattede 909 normotensive ikke-diabetiske
kvinder, fik 42 (4,6 %) gestationel diabetes (130). Kvinder, som var fysisk
aktive i året forud for graviditet, havde en 56 % reduceret risiko for at få
gestationel diabetes efter justering for alder, race, paritet og BMI forud for
graviditeten (RR 0,44; 95 % CI 0,21-0,91) sammenlignet med kvinder, der
ikke var fysisk aktive (figur 2.4.2) (130). Kvinderne var i gennemsnit fysisk
aktive 4,2 timer/uge. Kvinder, der var fysisk aktive mere end 4,2 timer pr. uge,
havde i forhold til fysisk inaktive kvinder yderligere en reduceret risiko (korrigeret
RR 0,24; 95 % CI 0,10-0,64). Stort energiforbrug var også associeret
med nedsat risiko for at få gestationel diabetes mellitus. Kvinder, med højt
Del 2 – Fysisk aktivitet som primær forebyggelse
Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling 209