FYSISK AKTIVITET - Sundhedsstyrelsen

på Lav-Høj og Mod-Mod, mens Høj-Lav-gruppen fik størst placenta. I Høj-
Lav-træningsgruppen var fødselsvægten og børnenes længde signifikant større
end i Lav-Høj-gruppen. Den større fødselsvægt kunne tilskrives en øgning i
både den fedtfrie masse og en øgning i fedtmassen. Der var en sammenhæng
mellem placentas størrelse og fosterets størrelse (709).
Owe et al. (711) undersøgte, om fysisk aktivitet under svangerskabet var associeret
med risiko for at føde ”for store børn”, dvs. blandt de 10 % tungeste
ift. den graviditetsuge, de var født i. De inkluderede 36.869 graviditeter,
heraf 56,1 % flergangsfødende, som varede mindst 37 uger og var enkeltfødsler.
De observerede 4.033 (10,9 %) nyfødte med stor fødselsvægt. En negativ
association blev fundet mellem regelmæssig fysisk aktivitet (mindst 3 gange
om ugen) og forhøjet fødselsvægt, således at regelmæssig fysisk aktivitet i hhv.
uge 17 og 30 var forbundet med en mindsket risiko for ”overgrowth” med en
odds ratio (OR) på 0,72 (95 % CI 0,56-0,93) og 0,77 (95 % CI 0,61-0,96).
Endelig fandt man i den danske fødselskohorte en nedsat risiko for at føde
”for små” børn (de 10 % letteste ift. fødselsuge) hos motionerende kvinder
sammenlignet med ikke-motionerende kvinder (relativ risiko, RR 0,87; 95 %
CI 0,83-0,92) samt en ganske let nedsat risiko for at føde ”for store” børn
(RR 0,94; 95 % CI 0,89-0,98) (127,712). I studiet sammenlignede man også
gennemsnitlig fødselsvægt, længde, hoved- og maveomfang samt placentavægt
hos motionerende og ikke-motionerende kvinder og fandt, at de motionerende
kvinders børn var en anelse mindre generelt end hos kvinder, der ikke dyrkede
motion, men det drejede sig om beskedne forskelle, som af forfatterne
vurderedes uden klinisk relevans.
Fysisk aktivitet og graviditetskomplikationer
Abort
I et dansk studie fandt man en sammenhæng mellem hård fysisk anstrengelse
omkring implantationstidspunktet og risikoen for abort (713). I undersøgelsen
indsamlede man regelmæssigt urin fra kvinder med graviditetsønske og
kunne påvise humant choriongonadotropin (HCG)-stigning før klinisk graviditet.
Undersøgelsen omfattede 181 graviditeter. Spontan abort forekom hos
51 gravide, hvoraf 19 tilfælde var klinisk diagnosticeret, mens 32 tilfælde var
subkliniske graviditeter påvist alene ved HCG-analyse. Hård anstrengelse var
registreret i daglige dagbogsoptegnelser og defineret ud fra eksempler som anstrengende
tenniskamp, langdistanceløb og hyppige løft af tunge byrder. Hård
fysisk anstrengelse 6-9 dage efter estimeret ovulation var associeret med en
øget abortrisiko (RR 2,5; 95 % CI 1,3-4,6). Kun hård fysisk anstrengelse omkring
eller kort efter implantationstidspunktet var forbundet med en forøget
Del 2 – Fysisk aktivitet som primær forebyggelse
Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling 207