FYSISK AKTIVITET - Sundhedsstyrelsen

2005, er, at der er behov for mere forskning vedrørende effekten af struktureret
fysisk træning for denne patientkategori (9).
Et randomiseret, kontrolleret studie vurderede effekten af progressiv styrketræning
og fandt en klar effekt på styrke og funktion efter 12 uger (10), samt
positiv effekt på depressionsscore, træthed og livskvalitet (11).
Betydningen af aerob træning blev vurderet i et randomiseret, kontrolleret
forsøg omfattende 54 patienter med dissemineret sklerose (12), som blev
randomiseret til en kontrolgruppe eller træning omfattende 3 x 40 minutters
kombineret arm- og ben-cykelergometri i 15 uger. Træningsgruppen øgede
maksimal iltoptagelse (VO 2max
), muskelstyrke i arme og ben, forbedrede blærefunktionen
og havde færre depressionssymptomer og mindre træthed. Der var
ligeledes forbedret lipidprofil.
Et andet randomiseret, kontrolleret studie (13), omfattende 18 patienter med
dissemineret sklerose, fandt, at seks måneders konditionstræning forøgede
bevægelsesgraden, men kun havde en beskeden effekt på gangfunktionen. To
randomiserede, kontrollerede studier viste, at det var muligt at øge inspiratorisk
og ekspiratorisk muskelstyrke og dermed hostekraft efter tre måneders
træning af respirationsmuskulaturen (14;15).
Mulige mekanismer
Udfald medfører pareser, som fører til indskrænket bevægefrihed. Muligheden
for fysisk aktivitet indskrænkes dermed, og konditionen falder. Lav muskelstyrke
og dårlig kondition kan bidrage til følelse af træthed, mens muskeltrætheden
ikke er relateret til ændrede metaboliske forhold hos patienter med
dissemineret sklerose (16). Træningen har til formål at genvinde muskelstyrke,
koordination og kondition.
Træningstype
Træningen skal individualiseres og er afhængig af sygdomsstadie. Træningen
skal superviseres initialt. I tidlige faser og hos let til moderat angrebne patienter
anbefales en kombination af konditions- og styrketræning. Ergoterapi er
vigtig i alle faser af sygdommen.
Mange patienter oplever symptomforværring ved træning. Der er dog tale om
et midlertidigt fænomen og dermed ikke ”farligt”, hvorfor patienten skal motiveres
til at fortsætte træningen (17). En del patienter lider af temperaturføl-
Del 3 – Fysisk aktivitet som behandling
Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling 469