FYSISK AKTIVITET - Sundhedsstyrelsen

3.15 Hjertesygdom, iskæmisk
Baggrund
Ved iskæmisk hjertesygdom forstås en patofysiologisk tilstand med nedsat
blodforsyning til hjertemusklen i et sådant omfang, at der opstår iskæmi, dvs.
iltmangel. Den hyppigste årsag er aterosklerotiske forsnævringer i koronararterierne,
men myokardieiskæmi kan også optræde hos patienter med hjerteklapsygdomme,
hypertrofisk kardiomyopati, svær hypertension og abnorm
spasmetendens i koronararterierne (1).
Fysisk aktivitetsniveau og kardiorespiratorisk fitness er korreleret til kardiovaskulære
endepunkter blandt såvel raske personer som patienter med iskæmisk
hjertesygdom (2).
Evidensbaseret grundlag for fysisk træning
Der er god evidens for effekten af fysisk træning af patienter med iskæmisk
hjertesygdom. Fysisk træning forbedrer overlevelsen og antages at have direkte
effekt på sygdomspatogenesen. Denne konklusion baseres bl.a. på et holdningspapir
fra Dansk Cardiologisk Selskab (3) og en medicinsk teknologivurdering
(4).
En metaanalyse fra 2004 (5) opdaterer et tidligere review (6). Metaanalysen er
baseret på 48 randomiserede, kontrollerede studier (7-54).
De 48 studier omfattede i alt 8940 patienter randomiseret til fysisk træning
alene (19 studier) eller integreret rehabilitering, hvori fysisk træning var et
centralt element (29 studier), versus kontrol. Interventionen medførte en signifikant
reduktion i totalmortalitet (OR 0,80, 95 % CI 0,68-0,93) og kardiovaskulær
mortalitet (OR 0,74, 95 % CI 0,61-0,96), samt en ikke-signifikant
effekt på non-fatal akut myokardieinfarkt (AMI) og behov for revaskularisering.
Svagheden ved evidensen for effekt af fysisk træning er, at de enkelte
studier er små med store forskelle i metodologi, at hovedparten af studierne
er udført, før de senere års intensive invasive og medicinske behandling blev
implementeret, og at de hovedsagelig er baseret på midaldrende mænd, mens
ældre og kvinder udgør en ganske lille del af patientpopulationen. Styrken er
derimod, at resultaterne er homogene og ikke påvirkes ved at begrænse metaanalysen
f.eks. til studier med høj kvalitet eller til de nyeste studier.
Del 3 – Fysisk aktivitet som behandling
Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling 363