FYSISK AKTIVITET - Sundhedsstyrelsen

af specifikke muskelgrupper med hensyn til funktion/koordination eller ergoterapi.
Litteratursøgningen har været omfattende. For hver diagnose er der søgt litteratur
i databaserne Cochrane Library med hjælp fra Det Nordiske Cochrane
Center og MEDLINE (søgeord: ”exercise therapy”, ”training”, ”physical fitness”,
”physical activity”, ”rehabilitation”, ”aerobic strength”) frem til august
2010. Der er endvidere søgt litteratur ved at gennemgå referencelister i originalartikler
og oversigtsartikler. Det primære fokus har været på systematiske
oversigtsartikler, metaanalyser, herunder Cochrane-analyser, hvorefter der
er identificeret eventuelt yderligere kontrollerede forsøg. Der er foretaget en
selektion af studier, hvor interventionen har været aerob træning eller styrketræning,
og der er lagt størst vægt på de randomiserede, kontrollerede forsøg.
Der er inddraget kontrollerede forsøg, hvor randomiseringen er usikker, samt
ikke-kontrollerede forsøg i de tilfælde, hvor der var sparsom anden litteratur,
eller hvor disse studier indeholdt væsentlige oplysninger f.eks. vedrørende træningsform.
Den fysiske træning kan have klinisk effekt enten ved direkte at påvirke sygdomspatogenesen
(f.eks. ved claudicatio intermittens og iskæmisk hjertesygdom),
ved at bedre dominerende symptomer ved grundsygdommen (f.eks.
ved kronisk obstruktiv lungesygdom) eller ved at øge kondition, styrke og
dermed livskvaliteten hos patienter, der er svækkede af sygdom (f.eks. cancer).
For nogle sygdomme gælder det, at sygdommen kan være en barriere
for at være fysisk aktiv, således at patienten ikke opnår den positive effekt på
forebyggelsen af andre sygdomme. Der er da givet retningslinjer for, hvordan
sådanne patienter kan være fysisk aktive (f.eks. ved type 1-diabetes og astma).
I hvert kapitel gives en kort baggrund for sygdommen, hvorefter det evidensbaserede
grundlag for den fysiske træning beskrives, og mulige mekanismer
for effekten af den fysiske træning beskrives kort. Der opsummeres herefter
for principper, hvad angår træningstype. Mens der for mange sygdomme er
evidens for positiv effekt af træning på sygdomssymptomer eller muligheden
for at opnå træningsadaptation, f.eks. i form af bedre kondition og styrke
trods grundsygdom, er der kun sjældent litteraturmæssig baggrund for klare
ordinationer, hvad angår træningsform, intensitet og mængde. Til sidst i hvert
kapitel beskrives eventuelle kontraindikationer for træning i relation til sygdommen.
278 Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling
Del 3 – Fysisk aktivitet som behandling