FYSISK AKTIVITET - Sundhedsstyrelsen

hold eller -tæthed (ja/nej til lavt knoglemineralindhold) (22). Dette fandt de
ingen observationelle studier, der havde analyseret. Imidlertid kan man diskutere
deres inklusionskriterier, fordi det er velkendt, at den knoglemasse, man
har, når man ligger højst (lidt før 30-års alderen), er meget betydningsfuld
for senere risiko for udvikling af osteoporose. Det giver derfor god mening at
måle, om fysisk aktivitet kan forøge knoglemassen, hvilket der er solid evidens
for. De fandt 11 eksperimentelle studier, som havde målt effekten af træning
på knoglemineraltæthed. Typisk anvendtes ”high impact” anaerobe øvelser,
som f.eks. styrketræning og hoppeøvelser. Varigheden var fra 3-60 minutter
to-tre gange om ugen, og interventionerne varede fra to måneder til to år.
Resultaterne fra disse studier antyder, at der ikke skal mere end 10 minutters
træning til 2-3 gange om ugen for at få målelige effekter.
Diskussion af anbefalinger om fysisk aktivitet for børn og unge
Reviewet af Strong et al. og ligeledes tidligere anbefalinger bygger på interventionsstudier
i kvantificeringen af, hvor meget og hvilken type aktivitet der har
positiv indflydelse på forskellige sundhedsparametre. Janssen og Leblanc har
godt nok inkluderet mange observationelle studier, men kun et lille antal har
målt fysisk aktivitet objektivt. Dette er en begrænsning, fordi dagligdags aktiviteter
er vanskelige at kvantificere hos børn gennem selvrapportering.
Interventionsstudier måler effekten af fysisk aktivitet, som er i tillæg til daglige
aktiviteter (f.eks. gå til skole eller lege i frikvarteret) og den idræt, de fleste
børn dyrker f.eks. i skolen. Den såkaldte daglige aktivitet udgør hos de mindst
aktive mere end 30 minutter per dag. Anbefalingerne var tidligere formuleret
som den totale mængde fysiske aktivitet, som man mener, er nødvendig for
at opretholde en god sundhedstilstand. Dette gav selvfølgelig et alvorligt bias,
som medførte en undervurdering af den nødvendige totale mængde af fysisk
aktivitet. I tværsnitsstudier, hvor sammenhængen mellem mængde af fysisk
aktivitet og sundhedsparametre er vurderet, har undersøgelserne fra før 2005
udelukkende bygget på selvrapporteret fysisk aktivitet, og dette er som angivet
tidligere uegnet til kvantitativt at estimere aktivitet med moderat intensitet
hos børn. Daglig fysisk aktivitet som f.eks. aktiv transport underestimeres derved
alvorligt.
I nyere undersøgelser har man benyttet objektive metoder (accelerometri) til
at kvantificere fysisk aktivitet. I disse studier kommer man til en anbefaling
af ca. 90 minutters moderat fysisk aktivitet om dagen for at opnå optimal
metabolisk sundhed (23). Dette skyldes, at disse studier kan måle al aktivitet,
da målingen er objektiv. Eksempelvis havde de 9-årige, der ikke dyrkede
sport i fritiden og ikke opfattede sig som fysisk aktive i European Youth Heart
Del 1 – Anbefalinger for fysisk aktivitet
Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling 41